Emojis: Hvad dælen betyder de egentlig + OOTD

Jeg elsker emojis, måske endda så meget at det kan gå hen og blive en kende irriterende, for den får nemlig aldrig for lidt i mine beskeder, og generelt på de sociale medier. Emojis er for mig, en utrolig fantastisk måde at vise følelser og humør på, og jeg mener selv, at man kan redde dagen for mange ved at benytte sig af disse små sjove symboler, altså ikke hvilken som helst, høhø. Tænk at denne kommunikationsform nærmest er blevet et helt nyt sprog, et universelt sprog som forstås over alt. Det er da for vildt. Der er dog alligevel en ting som undrer mig nok så meget, hvorfor er det lige, at alle ‘menneske’ emojierne absolut skal være gule, jovist kan man også vælge blandt en masse forskellige nuancer og nationaliteter, men alligevel, gule!? Og, hvor er det lige at de rødhårede befinder sig, eller asiaterne for den sags skyld. Hvis vi skal være politisk korrekte, så skal det da saftsuseme også gennemføres til punkt og prikke. Eller er det mon bare mig. Udover denne lille undren, så synes jeg altså også godt at der kunne være en emoji med en fuckfinger, pardon my French, men det kunne da være ret så underholdende 😉 En anden ting som jeg har spekuleret over er, hvorvidt det mon er mig som tager fejl omkring to helt specifikke emojis, nemlig den som enten fløjter, eller blæser røg ud af næsen, som nogen også synes det ligner. Jeg bruger den nemlig selv som en kæk emoji der pifter, eksempelvis efter en flot fyr, men måske jeg tager helt fejl og den rent faktisk bare er vred? Den anden emoji, er den som har et skævt smil som går længere op i den ene side, her mener jeg jo personligt, at den er lidt lummer i betrækket og fyrer op for den vilde flirt. En slags Joey Tribbiani fra Venner som siger, How are you doin’. Jeg har dog hørt andre sige, at den bare tænker og trækker op til en rynkende mine. Ja who cares, vi kan jo heldigvis bare benytte dem lige som vi vil, og ikke mindst lige så meget vi vil.

Look-Of-Triumph-Face0754

 

Men men men, det kan jo lynhurtigt gå hen og blive et problem, hvis de tolkes forkert af modtageren på den anden side. For er der noget værre, end beskeder som oversættes fuldstændig modsat hos modtageren, det kan jo gå grueligt galt. Og om ikke andet, så kan man jo komme til at miste en mulig flirt af den årsag, tænk at komme til at sende en vred emoji istedet for en flirty one, se det går jo ikke. I’m just saying 😉

Udover en masse snak om emojis, så har jeg det noget ambivalent med påklædningen disse dage. Enten er det bragende lummert, eller også er det koldt med regn og hele baduljen. Så en blanding blev det til i dag, bestående af et (dansk)sommervejrsoutfit, som jeg fik søde Mette Marie til at forevige i vores fine gård i Townhouse. Det kommer liger her.

Blomstrede sommershorts fra Wood Wood,  blå mavebluse fra H&M, og sidst men ikke mindst, sneakers fra Superga
Blomstrede sommershorts fra Wood Wood, blå mavebluse fra H&M, og sidst men ikke mindst, sneakers fra Superga

 

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom

Babyrus og afhængighed

Jeg er forelsket. Fuldstændig forelsket i den sødeste lille pige, nemlig baby Ella. Min kusine og hendes mand har været så fantastiske, at berige mit liv med et lille nyt familiemedlem, selvom hun ikke er helt lille bitte mere. Nok er jeg hverken moster eller onkel for den sags skyld, høhø, men hun fylder allerede en kæmpe del af mit lille hjerte. Jeg er så heldig, at jeg må gå under titlen ‘tante’, og jeg elsker det. Jeg sørger for at se hende jævnligt, så jeg følge med og samtidig få et nært forhold til hende, for det har jeg nemlig til hendes søde og overdrevet smukke mor. Nå, men det korte af det lange er, at jeg i dag har været på besøg hos disse to skønheder. Vi har hygget os sammen hele dagen, faktisk så meget at tiden er fløjet afsted – men sådan er det jo, når man er i godt selskab 😉 Vi startede dagen med en gåtur, hvor vi på vores vej købte en ganske lækker iskaffe på Baresso. Bagefter satte vi os på en bænk og kiggede ud over det solbeskinnede Christianshavn, alt imens Ella tog sig en overordentlig lur. På vores gåtur ramte vi Christiania, og her måtte vi lige en tur igennem, for jeg har nemlig, (som en rigtig Københavner), kun én eneste gang sat mine ben lige præcis der, og dengang var det et noget kortvarigt visit, så det var vidst på sin plads at prøve en gang til. Det er ikke fordi at jeg som sådan har noget imod stedet, jeg tror bare altid at jeg har haft mine fordomme, og været en anelse bange for at betræde dette farverige land, som jo om noget er, one of a kind. Og jeg må nu ærligt indrømme, at jeg blev en anelse chokeret første gang, for jeg havde slet slet ikke regnet med, at der ville være så meget hash eller marijuana, kald det hvad I vil (kært barn har mange navne),  liggende frit fremme til offentlig skue. Jeg mener, de sælger det jo i boder som var det brændte mandler på strøget. Men alt i alt, så er det jo faktisk et ret hyggeligt miljø, det gik op for mig igen i dag, hvis man altså lige ser bort fra alle ulovlighederne 😉 Christianiterne lever om noget efter et helt bestemt livssyn som indebærer en vis ro, og det kan jeg enormt gode lide. Vi fik ikke prøvet nogle af deres cafeer, eller noget andet for den da 😉 – så det har jeg til gode (altså maden), for hyggeligt så det ud. Efter en hel dag i sådan et dejligt (baby)selskab skulle man tro, at jeg havde fået stillet den værste babyrus for en omgang, men I kan tro om kan I, for jeg elsker babyer, hvad enten der er en sød baby i toget, eller som i dag hvor jeg hele tiden måtte sidde, kysse og fjolle med søde Ella. Jeg håber at hendes mor kan tilgive mig for, at have tyvstjålet hende det meste af eftermiddagen, I couldn’t help myself. Åh, jeg tror jeg er afhængig!

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom

Livet er det der sker, mens du har travlt med at lave andre planer

Hvor tilfældig er ens livsbane i det hele taget ikke? Vi bilder os ind at leve et valgt liv, men når det kommer til stykket, er det så som så med valget! Jeg tror ikke at vi fuldstændig selv kan vælge vores vej gennem livet, selvfølgelig i et mere eller mindre omfang, heldigvis, men ikke komplet. Der vil altid være forudsigelser og udfordringer på vores vej. Udfordringer som vi skal forholde os til på godt og ondt, men heldigvis ligger lykken foran os i en lille rød tråd. Gå den vej som er den rigtige vej for dig, og følg din egen vej. Stop med at please andre og lade den røde tråd afvige fra det som du har lyst til. Vi skal blive bedre til at følge lige præcis den vej som gør noget god for os, og ikke nødvendigvis tænke så meget over hvad vi burde. Mange af os har alt for travlt med at nå det hele, og det er jo egentligt ikke så mærkeligt endda – for hvem ved hvornår det hele ender. Livet omkring os, både i medierne, i vores omgangskreds og familie, bliver vi dagligt mindet om hvor skrøbeligt livet er. Derfor er det jo soleklart, at vi har en masse drømme hver især, som vi gerne vil have opfyldt inden vores tid på jorden er forbi. Eksempler som, når jeg fylder 30 år, eller når jeg skal have børn eller hvor er jeg henne om 5 år. Spørgsmål som jo egentlig danner ramme for det liv vi har fået tildelt. Spørgsmål som nogle gange erstattet det, at leve i nuet, og hvor er det en skam. For, forhåbentlig skal vi allesammen nok få realiseret de fleste af vores drømme. Men ikke desto mindre, er det noget jeg selv kan nikke genkendende til. Tænk sig en gang, at drømme og håbe så meget, at man måske går glip af unikke øjeblikke i sit liv. Ikke nødvendigvis lange og mange, men nogen som vi simpelthen ikke kan få igen.

Jeg forlanger at være lykkelig, et lykkeligt menneske, og jeg prøver at gøre mit for, at netop dette kan være grundstenen i mit liv. Derfor har jeg de seneste år tænkt meget over, hvad der gør mig glad, og ikke mindst, hvem der gør mig glad. Derved har jeg valgt at holde mig fra de mennesker som ikke bidrager med noget godt til denne tanke. Det lyder kynisk og en smule selvcentreret, men det er absolut ikke sådan det skal forstås. Jeg mener, hvorfor bruge tid med personer som påvirker negativt, eller på ingen måde kan se det oprigtige menneske og potentiale i en. En ting er gået op for mig, at man virkelig er sin egen lykkes smed, og at godt humør, latter og positive tanker, er lige så vigtige som vitaminer og mineraler. Det er med at nyde vores tid her på jorden, mens vi er her, men nogen gange er det lettere sagt end gjort. Specielt når ens allernærmeste rammes af en længerevarende sygdom eller dør, som gør at ens verden falder fuldstændig fra hinanden. Mennesker som altid har været inden for rækkevidde, men af den ene eller anden grund, simpelthen ikke mere. Når man føler sig svigtet af de større magter og ikke kan se meningen med livet, når der kan være så meget had og dårligsom. Når man vil gøre alt hvad der står i sit hjertets magt, og for alt i verden vil ændre på skæbnens gang, men ingenting kan gøre og en følelse af afmagt rammer en. Jeg har som nævnt i tidligere indlæg mærket sorg, af mange forskellige slags. Sorg over at miste, sorg over at føle mig fortabt og kærestesorg, men også sorg som jeg ofte påtager mig. Nogen gange mere end hvad godt er, fordi jeg har svært ved at løsrive mig fra mine nærmestes smerte. En smerte over, at jeg ingenting kan gøre og det påvirker hele min verden. Derfor er det, så vidt det er muligt, vigtigt at tænke på det man har og det som man vil få, frem for det man ikke har haft og burde have. Det er specielt en ting som jeg selv er enormt dårlig til, men som jeg konstant prøver at håndtere bedre. Livet er hvad vi gør det til, men nogen gange er det ude for vores hænder. Livet kan tage en drejning når vi allermindst venter det, og det er vel egentlig det, som gør livet så fantastisk, forunderligt og mærkværdigt på én og samme tid.

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom

Ordensmenneske VS. Rodehoved

FullSizeRender-1

Tænk hvor mange egenskaber (gode som dårlige) et menneske kan have. Nogle er enormt kreative, andre er gode til matematik eller til at spille et instrument, og så er der dem som er gode til alt. Men der er også dem som indeholder modstridende egenskaber, og ikke altid giver mening, heriblandt undertegnede. Jeg er nemlig et overordenligt ordensmenneske og perfektionist (det ved de som kender mig), siden jeg var ganske lille har jeg altid haft orden og styr på sagerne, for ikke at glemme mit hår. Mit hår har nemlig altid haft en stor prioritet, og nå ja mine strømper som også altid skulle sidde på en helt bestemt måde. Når jeg kunne se mit snit til det, så fandt jeg kammen frem og redte som aldrig før, uanset hvor jeg var henne, og jeg vidste altid hvor jeg kunne finde en. For var der noget der kunne irritere mig grænseløst, ja så var det hvis det skillede nogen steder, haha. Mærkeligt barn tænker man straks, men æblet falder vidst ikke langt fra stammen i dette tilfælde. Tiden med pandehår, åh kan i huske den tid. Jeg kan lige så tydeligt huske hvordan min mor klippede det bedste hun havde lært. Og det var måske så meget sagt, for ih hvor blev det skævt og jo skævere det blev, desto mere blev der klippet af. Lige skulle det jo være, og så er det jo vigtigt at opretholde en vis harmoni 😉 Nok har jeg ikke et lige så overdreven kam og børste forbrug mere (hm hm), men min indre perfektionist vil nok aldrig forlade mig. Det kan jo sådan set både være godt og skidt, men når et ordensmenneske så samtidig er velsignet med et til tider ret stå stort rodehoved, ja så kan det hele nogle gange godt falde lidt til jorden. For hvilken mening er der i det? Jovist skal der være en vis balance og ying og yang, den er jeg med på, men helt ærligt! Forleden havde jeg netop fået nok af rodet og måtte simpelthen have styr på min lejlighed og ikke mindst mit tøjstativ, som står fremme, og derfor helst skal se ordentligt ud. Det klarede jeg lynhurtigt, og tøjet blev da også nøje sorteret og sat i farveorden. Jeg hyggede mig ret så gevaldigt med det, måske fordi at jeg havde sørget for musik i højtalerne, så jeg kunne danse rundt og synge samtidig, høhø. Men det er da ikke et problem kan man straks sidde og tænke, og det er det jo sådan set heller ikke. Problemet er simpelthen dét, at jeg alt for hurtigt får lavet hele lejligheden om til en stor rodebutik igen, og projekt oprydning skal derfor konstantos startes forfra – og så meget energi har jeg trods alt ikke udelukkende til oprydning 😉 Så måske jeg for alvor skal gøre det lettere for mig selv, og give lejligheden en ordentlig tur, og i den forbindelse komme af med ting som jeg alligevel ikke bruger (smide ud det kan jeg altså ikke). Sidst men ikke mindst, så kunne jeg jo begynde at hænge tøjet på plads om morgenen, i stedet for bare at kaste med det, som var det mønter efter kærlighedsfontanen Fontane del moro i Rom. Længe leve tøjkriser!

MOVIENIGHT: Lækre mænd og anmeldelser

Movie-Night
Som overskriften antyder, har jeg de sidste to aftener hygget mig gevaldigt med filmaften, i mit eget selskab, nuvel!, men hyggeligt har det været – længe leve Netflix. Hvis der er noget som kan få mig op og ringe på de efterhånden mange kedelige sommeraftener, som mest af alt føles som efterår, ja, så må det alså være film og serier i store mængder. Og hold da op hvor er der mange at vælge mellem, og så alligevel er der de få som ikke helt har flirtet helt nok med Netflix og derfor ikke danner par endnu. Et eksempel kunne være, Fifty Shades Of Grey. Den er virkelig er blevet en af mine kærkommen favoritter, og jeg forstår vitterligt ikke de dårlige anmeldelser. Jeg har endnu ikke læst bøgerne, og det er måske egentaget derfor at så mange er blevet skuffede, for jeg har hørt en lille fugl synge om, at de skulle være ret så fantastiske 😉 Så måske det faktisk er på tide at komme i gang. I mellemtiden overgiver jeg mig vidst fortsat til ren romantik, som også har præget de to sidste aftener. Men altså, det er vel lovligt at drømme sig lidt væk en gang i mellem, og når det så ovenikøbet er med lækre mænd involveret, så bliver det ikke meget bedre. Nogen gange kan det være rart bare at læne sig tilbage, og nyde en stille aften, uden nødvendigvis at skulle tænke så meget over handlingen. Nu er i advaret, anbefalinger skal i alligevel få, og de kommer her:

the-rebound-poster1-1

The Rebound

Med Catherine Zeta-Jones og Justin Bartha i hovedrollerne går det altså for sig. Catherine aka. Sandy er nyligt fraskilt, og skal vænne sig til det nye liv som singlemom. Hun bliver hurtigt forelsket i sin yngre babysitter Justin aka. Aram, og herfra er det hedt hedt hedt. En utrolig sød chic-flick film, go watch.

 

Barefoot

Scoot Speedman aka. Jay Wheeler og Evan Rachel Wood aka. Daisy Kensington, spiller overfor hinanden i denne romantiske komedie. Kort fortalt handler den om mødet mellem to personer med hver deres problemfyldte bagage, som indgyder til grin og romantik.

Begge film fik mig til at grine og trække på smilebåndet op til flere gange, og en lille tåre hist og her blev det nu også til, indrømmet! Jeg tror, at jeg skal se en film mere igen i aften, men hvilken en det bliver til, det ved jeg endnu ikke. Endnu en film med Scott Speedman vil ikke være helt af vejen, men måske jeg skal finde vej til Ryan Gosling, som altid er til at regne med, høhø. Indtil da, vil jeg finde på noget spændende at lave på denne grå tirsdag. Hav en dejlig dag, med eller uden regn.

Mandag: I eget selskab



Hvor er det dog frygteligt kedeligt, for ikke at snakke om uinspirerende at lave mad til sig selv. Dinner for one, og jeg er bestemt ikke fan. Heldigvis er der små afbræk i hverdagen i som gør, at jeg heldigvis ikke skal sidde alene hver aften. Jeg sørger så vidt det er muligt at lave en masse middagsaftaler, og ellers er det jo aldrig helt af vejen, at tage ud og spise – hvem er ikke pjattet med det? Og jeg får da også ofte sneget mig ud en gang i mellem 😉 Dog ELSKER jeg, når det skal være, at lave lækker og anderledes mad, anrettet til den store guldmedalje, men hvor er det altså bare sjovere at gøre når man er to, eller tre for den sags skyld! For at få det bedste ud af sådan en aften i eget selskab, så kan man jo lave lige præcis dét som man har lyst til. Vejene er uransalige og menuen kan eksempelvis stå på bananpandekage, som jeg lavede i dag. Når det nu skal være hurtigt og nemt, og ikke bestå af rugbrødsmadder, som ellers også kan noget med det rigtige tilbehør, så elsker jeg  enten at lave omelet eller bananpandekage. Dog benytter jeg oftest denne yderst lækre og populære dame, nemlig bananpandekagen, som morgenmad eller som aftensnack idet, at den er til den sødere side. Men hey, i dag var det altså lige sagen, og når den så smækkes på den royale af slagsen, ja så er der da ikke et øje tørt 😉 Den mætter godt og består udelukkende af sunde ingredienser, nemlig æg, banan og havregryn.

Opskriften er SO SIMPLE og kommer her:

♥ 1/2 banan

♥ 2 æg

♥ En lille håndfuld havregryn, efter ønsket konsistens.

♥ En tsk vaniliepulver (det rene af slagsen) – jeg bruger den fra urtekram.

Derefter mixes alle ingredienser i en skål og hældes på panden! Et lille fif er, at vende pandekagen over i en anden pande, så den ikke sprækker og går i stykker 😉

Håber den nye uge vil bringe smil på alles læber, sol i vores ansigter og bare være skide lækker!

 

 

Weekend: Hundelort og sommer i Danmark

FullSizeRender

Det er weekend og sommer som vi kender det bedst i Danmark, trist og grå, og ferieflirteri er der ikke meget af 😉 Nå, men her kommer altså en kort anmeldelse og sammendrag af min fredag og lørdag, som var en ret så utrolig blandning af både hundelort og lagkage. I fredags var jeg til Fredagsrock i Tivoli, og jeg havde glædet mig ret så meget, for hvor ofte er det lige af selveste Snoop Dogg kommer til Danmark? Og så endda i Tivoli, til den nette sum af nærmest ingenting, når der er et tivoliårskort involveret. Jeg havde aftalt at give den gas sammen med min søster, niece og veninde. Vi troppede derfor op et par timer forinden, i håbet om at få nogle okay pladser. Men men men, der var godt nok crowded som aldrig før, soleklart. For hunden har da om nogen pålidelige fans, og alle andre ville da heller ikke gå glip af dette unikum. Da han omsider trådte frem på scenen, efter 20 minutters forsinkelse, i bedste Snoop stil, var vi ellevilde og kunne ikke få armene ned, men vi fandt dog hurtigt en noget anden mine frem. En skuffelse ramte os alle 4, for hvad dælen skete der lige deroppe på scenen? Nu har jeg ikke været til Snoop Dog koncert før, men jeg synes godt nok ikke at den efterhånden gamle hundefar leverede varen. Spildtid var der rigeligt af. For det første røg han (gud ved ikke hvad) i tide og utide, og energien var noget sløj (måske af selv samme årsag), for der skulle da vidst ikke være meget energi i det pjat 😉 Lyden var utrolig dårlig, men den del er vidst i virkeligheden rettet mod Tivoli, og hvor er det bare en skam og alt for ærgreligt, for de mange sange fejler jo bestemt ingenting, tværtimod. Jeg er nemlig ret så vild med hans sange, så det skabte ikke ligefrem begejstring, at det i stedet var mumlen som stod på menuen. Alt i alt noget værre hundelort i mine øjne, og der bliver derfor ikke delt særlig mange hundekiks ud herfra. I’m so sorry!

Igår lørdag stod den på sommerferiehygge i Lyngby, hvor min veninde og jeg brugte det meste af dagen. Dagen startede med shopping, shopping skal der til. Derefter endte vi på Blomsterberg’s cafe, som ligger for enden af Lyngby gågade. Det er bestemt et besøg værd. Hold nu op, hvor er der fint, og så smager maden ganske fortræffeligt. Vi bestilte begge to en panini med tilhørende salat og rabarber saft. Virkelig velsmagende, og kvaliteten var ikke til at tage fejl af.

 

Is er lig med sommer, ikke sandt? Vi endte med favoritten, Paradisis, nu hvor det ikke kunne blive til italiensk Gelato, som vi er vant til fra vores tur til Rom sidste sommer. Men denne var nu en okay andenplads og kunne sagtens bruges, specielt når der stod Ferrero Rocher, kaffe, – og Oreois på menuen 😉
Til slut endte vi lettere impulsivt i Lyngby Kino, hvor vi bestilte billetter til Paper Towns, som bygger John Greens Bestseller af samme navn. Filmens ene hovedperson, er modellen Care Delevingne, som er en yderst populær dame. Hun spillede rollen som Margo til U G kryds og slange, for hold da op et talent hun har som skuespiller også. Filmen var utrolig god fra start til slut, og vi gik derfra med et kæmpe smil og med et budskab så stort, at der blev sat spørgsmålstegn ved livets finurligheder. Denne forfatter kan om nogen noget, og han har også tidligere haft succes med, En flænge i himlen. Bestemt en af de bedste film jeg længe har set.

Nu vil jeg nyde min søndag i fuldedrag med løb, læsning og HYGGE i store mængder. Det må da være tiltrængt på sådan en grå søndag. Dejlig dag derude!

 

Digitaliseret dating – jagten på kærligheden

online-love

Der er noget som har prydet min hjerne på det seneste. Det er kærlighed. Hvad er det for en mærkelig størrelse? og kan det mon vare ved? Er det muligt at finde den eneste ene, og har vi en soulmate eller måske endda flere? Er Charlottes geniale citat fra Sex and the City, “Maybe our girlfriends are our soulmates and guys are just people to have fun with” en realitet? Måske. Hvis det er rigtigt, så har jeg ihvertfald allerede én soulmate i min bedste veninde Julie. Men forhåbentlig er der plads til en mere.

En ting er ihvertfald sikkert, dating har ændret sig markant. I dag, i det senmoderne samfund, ser det noget anderledes ud, og her taler jeg ikke om de mange nye familieformer, for fred være med dem. Heldigvis er vi alle forskellige og det skal der være plads til, specielt i år 2015. Nej, her mener jeg eksempelvis de mange dating apps, som er med til at rykke på det faktum, at vi i dag ser helt anderledes på dét at finde en mage, om man vel 😉  Livet er blevet digitaliseret, og mulighederne er uendelige og mange. Vi kan med bare et enkelt klik, eller to, bestille alt fra en ny sofa, bestille en rejse eller få sig en date en mandag aften. Måden hvorpå vi møder andre mennesker har ændret sig, og vi tager derfor, efter min mening, langt de fleste ting med et gran salt. Men nu skal jeg jo altså ikke skyde mig selv i foden, for der er jo en grund til, at de er der, og vi bruger dem jo i et flæng. Ohh yeah, hvem elsker ikke at skrive akavede random beskeder med fremmede mænd 😉 Men derfor synes jeg, at der er sket tendes i, at vi tager lidt for let på dét at date og måske endda tilværelsen helt generelt, og hvad kan der i virkeligheden ske, vi kan jo altid bare sige nej tak eller ombestemme os inden vi er mødtes, for vi skylder jo ikke som sådan den anden noget – eller det er ihvertfald en sætning jeg ofte hører. Det er blevet for nemt, man kan jo bare vælge til og fra, som var det et par hullede bukser uden nogen form for værdi, eller finde en anden, som passer lidt bedre end den forrige. Vi kan hele tiden ønske os noget lidt bedre, lidt anderledes og vi er i dag ikke længere i et forhold, hvis ikke vi får noget ud af det. Selvfølgelig vil jeg aldrig nogensinde være fortaler for at blive i et forlist forhold, så hellere være alene trods alt. Det jeg mener er, at det er blevet for nemt at gå sin vej, når tingene bliver hårdt og finde noget bedre, som i øjeblikket føles nemmere og mere overskueligt. Det er en skam, uden at lyde som en gammel kone. Der er noget ved at kæmpe for kærligheden og ikke tage den for givet. Hermed et lille råd om at tage chancer og ikke forspilde chancen om at finde Mr. Right – måske er han tættere på end du tror 😉 Lad os ihvertfald håbe det, bare i dag!

RUN FOR IT

shutterstock_207726622-1

Som med så meget andet her i livet, kan man lynhurtigt komme til at køre træt i det der løb, og det er derfor vigtigt at holde motivationen højt. Jeg løber selv 3- 4 gange ugentligt og jeg elsker det. Det giver mig en følelse af velvære og ikke mindst en umådelig glæde. Det er min måde at koble fuldstændig af på, og jeg nyder stilheden og en masse gode sange i mine øre. For mig er det en væsentlig faktor at være sund, ikke altid og hele tiden, men som udgangspunkt. Jeg er hverken tilhænger af det, i mine øjne, alt for hypede mediebillede, hvor protein bliver sat op på en pedestal, eller en livsstil præget udelukkende af kulhydrater og ingen motion. Derfor går jeg meget op i at leve efter en gylden mellemvej, hvor målet er at være god mod sin krop, og på den måde få mere energi ved at holde sig i gang. Men selvfølgelig vil der være dage, hvor kroppen absolut ikke føles særlig medgørlig. Jeg prøver dog alligevel altid at komme afsted, også selvom det bliver en langsommere og kortere tur end normalt. Det holder nemlig motivationen oppe for mig, og på den måde tager den ene dag ikke lynhurtigt den anden. Det er helt klart et af de råd, som jeg selv synes er værd at tage til sig. Jeg løber for det meste mellem 5-7 km de dage jeg er afsted, mest fordi at jeg synes det er en passende distance tidsmæssigt, men helt klart også af sundhedsmæssige årsager.

Kan I mon gætte motivationsfaktor nummer 2? Her vælger jeg at spille mine penge på træningstøjet, som er enormt vigtigt for mig 😉 Ikke kun af udseends-mæssige faktore, men bestemt af fysiologiske årsager (og her taler jeg selvfølgelig om løbesko og sportsbh), som er en af de dyrere investeringer, men som tilgengæld er godt givet ud i det store hele. Jeg sværger selv til Asics, når det gælder løbesko, men jeg har hørt at de nye Adidas Boost skulle være helt fantastiske, og dem er jeg også selv ret så hooked på.

Det var bare nogen af mine små bitte råd. En tredje ting som man helt selv kan sørge for, uden at involvere hverken pengepung eller den helt store energi er, at have styr på sin musik. Jeg har altid haft en decideret løbeplayliste, men jeg er efterhånden begyndt at skifte mellem min trofaste DR Radio app og mine playlister. Jeg er blevet ret så vild med live streamingen som gør, at jeg også får en masse sjove indslag med på min vej. Passer det eksempelvis med Mads og Monopolet på P3 lørdag morgen, så er det stensikkert at jeg løber til det. Men sker det, at jeg løber til min helt egen blandselv godtepose, så vælger jeg ikke sange til bestemte træningspas mm. Næ nej, jeg vælger i stedet de sange som gør mig glad og som gør, at jeg får lyst til at give den gas hele vejen. Nogle sange er væsentlig langsommere end andre, men de formår alligevel at få mine ben deruda’. Det kan eksempelvis være til følgende:

♥ Shaka Loveless ft. Medina – Ud Af Mørket

♥ The Weekend – Can’t Feel My Face

♥ Page Four – Sommer

♥ Sam Smith – Lay me Down

♥ Karma – L.O.C ft. Burhan G

God løbetur og god torsdag –  jeg har har selv planer om at få gang i løbestængerne! 😉

Du er her ikke, men du er her altid

tree navy on peach

 

Always on my mind|0AForever in my heart.jpg

Det kan gøre helt ondt indeni mig, når jeg hører om alle de tusindvis af skæbner som ingenting har, og specielt de mennesker som må flygte fra et land i krig. Der er konstant debat omkring flytninge og deres rettigheder her i Danmark. Tænk sig, at måtte flygte fra sit hjemland, ikke af lyst, næ tværtimod, men af nød. Jeg tvivler på, at størstedelen af flygtninge ligefrem vælger at forlade deres bagland, ja ikke mindst deres familie for at rejse til et velhavende land som Danmark.

I samme drag, kan jeg slet ikke lade være med at tænke på min egen farmor Rosi, som måtte lide under denne forfærdelig skæbne og flygte fra Tyskland under 2. verdenskrig og efterlade mere end hvad godt er! Jeg kan slet ikke tænke på, hvad jeg selv ville gøre eller hvordan jeg mon ville reagere i en given situation. Tapperhed skal dertil, og en vilje så stærk at den vil overvinde tvivl og frygt – så meget som man nu kan, selvfølgelig. De sidste par aftener, har jeg tænkt meget på min farmor og hendes flugt. Det er en ting, som er kommet med alderen. En nysgerrighed, som jeg ville ønske at hun kunne fortælle mig om, men samtidig et emne som, jeg ved, var utrolig sårbart for hende. Et liv vendt op og ned på et splitsekund, et liv med savn og et liv med kærlighed. Jeg tror, at et sådan liv vil præge ens samtid, nutid og fremtid i en grad, at man aldrig vil føle sig hel. At kærligheden kan hjælpe på vej, er jeg slet ikke i tvivl om. Min farmors kærlighed til min farfar, hendes børn og i den grad hendes børnebørn, som hun forgudede – hver og en! Blot 6 år var jeg, da denne utrolige gavmilde og fantastiske kvinde forlod min verden. Jeg vil altid huske hende og jeg vil altid huske hvordan jeg kyssede hende farvel en sidste gang, da hendes lys var gået ud og tilhørte et anden verden. Det vigtigste for mig er, at huske. Altid savne, men for evigt at huske. Huske den person som var, og den person som er i vores tanker og ikke mindst for altid vil være en del af vores minder. Jeg har mistet, mistet flere end jeg som 24-årig mener jeg burde. Mennesker som alle betød noget helt særligt for mig. Dog ikke noget som jeg vil nævne her, men mennsker som alle bidrog med noget ganske særligt og unikt. ‘Skævhed’, ‘skørhed’ og i den grad åbenhed. Vidt forskellige sind, som jeg tænker tilbage på med glæde. Når familie, som i mit tilfælde, stille falder fra, så får det mig til at tænke på, hvad der er vigtigt her i livet og hvad jeg vil med mit. At jeg ikke altid har svaret, det er vidst en noget anden sag 😉 Jeg bærer rundt på sorg indeni, nogle voldsomme og andre som med tiden er stilnet af. Det betyder ikke at savnet bliver mindre, tværtimod. Savnet er en forfærdelig storm, kold og klam. Og jeg skal ikke være den sidste til at indrømme, at jeg har mine perioder og dårlige dage, som får mig til at føle, at livet er uretfærdigt og kynisk. Heldigvis er der mange glæder forbundet med livet som gør det hele værd.

Hav en fantastisk aften i solens skær, og gør lige præcis det som gør dig glad. Om det så er nøgendans på altanen eller rosévin en tirsdag aften 😉