RUS OG RÆS

Noget der virkelig er gået op for mig på det seneste, er måden hvorpå jeg agerer i trafikken. Jeg vil på ingen måde kalde mig selv et konkurrencemenneske som sådan, for jeg behøver ikke nødvendigvis at vinde (Gud hvor lyder det egentlig trist, når jeg sådan ser det for mig). Det er nu ikke fordi at mit ambitionsniveau er ikke eksisterende, jeg ser det bare ikke som en nødvendighed at vinde for at vinde. Selvom at jeg gerne vil nå de mål jeg sætter mig, som at komme ind på mit drømmestudie, eller løbe en bestemt distance, så er det ikke noget der fylder i dagligdagen.

Hvis der er noget jeg har lært, så er det, så vidt det er muligt, ikke at sammenligne sig selv med andre, for det kan altså godt gå hen og blive en evig konkurrence, som til tider vil synes meget lang og meget svær at vinde. Men i trafikken, på min cykel vel og mærket, der kan min indre konkurrencespirit tilsyneladende ikke få nok. Jeg skal dælme ikke være den langsomste snegl må cykelstien. Hvis jeg bliver overhælet, så overhæler jeg tilbage, der er ingen kære mor. Jeg føler mig som en anden Bjarne Riis på min cykel i myldretiden, når jeg cykler slalom gennem Københavns gader. Jeg får den vildeste rus, og jep, den vildeste svedetur. Det er bestemt ikke altid konkurrencen værd, især ikke på disse fugtige dage, hvor en læderjakke hurtigt føles som en gang tapetklister! Udover denne lille anekdote, så har jeg benyttet denne onsdag i selskab med min smukke kusine og hendes lækre datter Ella. Vi travede strøget tyndt for at finde en bryllupsgave til vores fætter som holder bryllupsfest på lørdag. Ja, vi er da i ret god tid 😉 Efter at have været oppe klokken intet mindre end 05.30 er jeg nu yderst træt, og vil derfor gå i seng. Godnat og sov godt derude! 😉

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom