RUS OG RÆS

EN STOR DAG

FullSizeRender

Når man har slidt og slæbt på sit studie de sidste 5 år, så må det om noget være en kæmpe lettelse endelig at være færdig. Dette eksakte skete nemlig for min søde veninde Julie, som blev Cand. Scient i Human Ernæring igår. Hun og en anden søde pige, Katrine, har de sidste 3 måneder skrevet og arbejdet på deres speciale, og har nærmest intet set til sommeren. Det var derfor med stor lettelse, at de igår begge kunne ånde lettet op til et kæmpe stort og flot 10 tal. Vi var mødt talstærkt om i dagens anledning, og ventede i al spænding, alt imens vi havde dækket et fint bord med lækkerier og champagne udenfor. Jeg havde købt en fin og sjov, synes jeg selv, graduate hat til min veninde, da et symbol på denne dag måtte være på sin plads, præcis som de jo gør ‘over there’. Min veninde og jeg har altid set Beverly Hills 90210 sammen, og elsker episoden hvor selveste Donna Martin havde drukket for meget til prom, og derfor ikke måtte bestå sammen med resten af holdet, (Dylan, Kelly, Brandon, Brenda og Andrea). Hele skolen samledes og råbte ‘Donna Martin graduate, Donna Martin graduate’, og det er altså historien om hvorfor hun netop skulle bære denne hue.

FullSizeRender-1Til aften begav vi os afsted mod et af de hyggeligste steder i København, nemlig Tony’s hvor vi i forvejen havde reserveret bord. Tony’s er indbegrebet af hygge og lækker mad samlet i et, og så er priserne faktisk i tiptop. Tre retter for blot 200 kroner, det er da SU venligt, huh?

FullSizeRender-2IMG_1802

Forretten lød på tynde skiver kalvefilet med syltet citron og cremet tunsovs, enormt smagfulgt, og samtidig let nok til at kunne spise det resterende, og det er jo win win 😉 Den valgte hovedret bestod af saftige kødboller i krydret tomatsovs, uden at lyde al for sjofel, men det hed de altså 😉 Dertil serveret med linguine, parmesan og krydderurter. Tilsidst ankom den lækreste dessert, som vi næsten ikke havde plads til, nemlig Tiramisu som er blevet en én af mine ypperste favoritter, efter at have fået denne på min ferie til Rom sidste år. På den måde er der altså et særligt minde tilhørende denne spise. Den eneste finger der var at sætte på aftenens festlighed, var desværre at der var for mange mennesker og for lidt betjening. Heldigvis blev vi mætte, og forhåbentlig havde min veninde en dag, som hun vil kunne tænke tilbage på med glæde.

I dag skal jeg slappe af og omstille mig på at det for alvor er ved at være efterår. I aften skal jeg til bryllupsfest og jeg glæder mig ret så meget, for indbydelsen tyder på meget lækker mad, cocktails og fest til langt ud på natten. Regnen står ned udenfor mit vindue, og jeg sidder i dette øjeblik og tænker tilbage på sommeren og hvor den egentlig blev af. Sol sol kom igen, for du er min bedste ven!

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

RUS OG RÆS