Snooze it.. Zzz..

The x-factor!

4f31c288b141624b4894a86870d27138

A+b er lig med x, men hvad giver tilsammen venskab med en eks. Er det overhovedet en ligning der er mulig at løse? Eller kan man ikke forvandle lidenskab og kærlighed til venskab? Jeg tror ikke at løsningen er sådan for mit vedkommende, men måske er den det for en masse andre. Ikke fordi jeg ikke ønsker det, for det gør jeg. Men blot fordi at jeg simpelthen ikke kan bære tanken om, at have et helt andet forhold til den som bar på mit hjerte i lang lang tid.

SÅ, here goes, spørgsmålet til en million! Hvor bliver kærligheden mon af, når vi slår op? Går den videre til den næste i køen, eller er den bare pist væk. Tænk en gang, at kærlighed sådan uden videre kan forsvinde. Forsvinde ud af ens liv, som dug fra solen. Fra den ene dag til den anden og så bum. Det kan være svært at forstå, og nogen gange er det nemmest bare at prøve og glemme det, eller derimod at fortryde denne periode i sit liv. Noget som jeg selv kan nikke genkende til, en følelse af spild af tid. Men en ting er sikkert, man skal aldrig være ‘sorry for love’ som Celine Dion så fint synger det. Efter jeg igen hørte sangen forleden dag, gik det op for mig at den virkelig kan noget. Det passer jo! Jeg er ked af at kærligheden ikke var nok, men jeg er ikke ked af at have elsket. At være i stand til at elske og at blive elsket ubetinget af en anden person. En ting er at være elsket af sin familie, en anden ting er, at være elsket af én som på et tidspunkt var en komplet fremmed. Jeg vil aldrig fortryde kærlighed, mest af alt fordi at den har givet mig så meget, omend det er en kærlighed som er ikke-eksisterende mere. Og det ER hårdt, hårdt at miste mennesker i sit liv, uanset status og årsag. Men at miste kærlighed, det er for mig en fuldstændig anden sag, nemlig hårdt og kynisk. Er det ikke meningen vi skal have et liv fuld af kærlighed? Frem for en frarøvelse af den. Mennesker som stadig er her, men ikke længere føler kærlighed. Ikke mennesker som er blevet taget fra os, af den ene eller anden grund. For de mennesker, de elsker os stadig deroppe i det blå. Så hvad er meningen mon? – at vi møder folk for en stund, som skal være med til at forme vores liv i en vis retning? Eller at vi mon skal lære at elske forskellige mennesker?

e24f195854bc083ea5bf8db0f6b6e153

Kærlighed er ikke ensartet eller linær, men forskellig som dagen er lang. Forskellig blandt kulturer og individer, og sker når vi allermindst venter det. Og det er vel egentlig det som gør det så forbandet fantastisk og sårbart på én og samme tid 😉

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Snooze it.. Zzz..