Cocktail o’clock

Minibar-drinks-180413

What a weekend, jeg har hygget mig gevaldigt i selskab med meget søde piger og lækre (og dyre) drinks på bar7 😉 Men selvom det allerede er ved at være halvandet døgn siden, så er jeg mere uoplagt end jeg længe har været. Jeg har sovet, sovet og sovet, som et spædbarn. Jeg bliver ved med at være træt og jeg har ærlig talt ikke fået nået særlig meget. Men det er nu også okay, for jeg har om nogen haft brug for en weekend helt som denne. Min kære veninde mistede sine nøgler i taxaen, og vi udnyttede derfor muligheden for sleepover, hele lørdagen, som er det hyggeligste vi længe har gjort. Vi boede altså hele dagen på mit soveværelse, hvor vi sov eftermiddagslur og aftenslur, alt i mens vi hørte musik (gode gamle jule klassikere), grinede og spiste burgere i sengen. Singlelivets glæder, som man bestemt skal udnytte mens man kan. Det kan klart anbefales! Den eneste gang vi var ude for at trække frisk luft, var på burger-rov, og for at se juletræstænding på Valby Tingsted.

Da vi atter en gang havde sovet aftenslur, overvejede vi kraftigt hvorvidt vi skulle tage ud endnu en aften, bare lige for at lufte hinanden og tjekke byen ud igen. Dans, cocktails og lækre fyre, ja det skal man som bekendt aldrig sige nej til 😉 Men, vi måtte desværre erkende, at vi simpelthen ikke var friske nok til endnu en omgang, uanset hvor meget vi gerne ville. Så grin, venindehygge og Tinder blev det i stedet til, og det kan nu også noget – og så er det vidst også det tætteste man kan komme på fest og farver 😉


Jeg håber I alle har haft en lige så festlig weekend! Og at I er klar til den nye uge, som titter frem lige om hjørnet. Det er jeg, og når den så endda består af en date eller to, ja så er det nu altså ikke helt tosset 😉

IMG_3497

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom

December i november

IMG_3484

Åh så mange gøremål der står for døren og så lidt tid, alt i mens mørket falder på, hurtigere end mit internet hopper af (og det siger altså en del). Mit internet lever nemlig sit eget liv disse dage 😉

Det er mørkt når de fleste af os drager afsted om morgenen, og mørkt igen når vi sendes retur. Heldigvis var solen en mønsterborger, som smilede til os allesammen et par gange eller tre igår. Og det hjælper gevaldigt, men udover solen, så er der én ting der kan gøre mig rigtig glad her i mørket, det er nemlig min lyskæde på altanen, som jeg elsker at kigge på, både når jeg kommer hjem og når jeg sidder under tæppet i stuen. Jeg elsker flot julelys (who doesn’t), og det varer altså heller ikke længe før jeg sætter mit bentøj i Tivoli, som er noget af det allerflotteste op til jul. Ja jul mig her og jul mig der, supermarkederne holder ihvertfald ikke igen, og har jo som bekendt været igang siden sommer  (næsten). Men det er altså slet ikke nok – for mig ihvertfald. Jul er for mig, når København vrimler med julelys og julepynt. På gader og stræder, i vinduer, i stuer og i hjerterne (og lidt i maven) 😉

FullSizeRender

Jeg er allerede smugstartet med julepynt og julehygge herhjemme. I weekenden stod den på de første julemarkeder, de små inde i byen altså. Ikke noget vildt og voldsomt, men det var en start. Og sneen gjorde det kun endnu mere fantastisk.

God fredag til alle derude! Må I have en herlig dag.

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom

Karma isn’t always a bitch!

Facebook-Cover-Umbrellas-003

I søndags,  da jeg var på vej hjem fra arbejde, var jeg ude at handle et par småting. Men som det ofte går, når sulten melder sin ankomst og hylderne boomer af lækkerier, så blev det til en hel indkøbskurv fyldt med varer, heldigvis en masse sundere af slagsen – og lidt (mørk) chokolade, selvføøølgelig, høhø. Da jeg så nåede frem til kassen, og havde lagt alle tingene klar på båndet, famlede jeg efter min pung, men i samme øjeblik fandt jeg så ud af at den lå trygt derhjemme. Det er ikke sådan når der bliver skiftet taske oftere end bukser, Ohh yes, almost 😉 Jeg stod som et stort spørgsmålstegn, og vidste ikke hvordan jeg lige skulle gribe sagen an, for mobilepay havde de ikke. En sød pige foran mig i køen sagde, at hun da bare kunne betale, og at jeg bare kunne overfører til hende bagefter. Jeg var utrolig lettet, for helt ærligt – nu havde jeg jo lige væltet en masse uundværlige ting ned fra hylderne 😉

Det reddede om noget min dag, og det fortæller lidt om god karma. Dagen efter prøvede jeg så at videregive denne karma. Jeg havde umådeligt travlt og skyndte mig afsted på arbejde, for rent faktisk at møde til tiden på trods af regnvejr og forsinkede busser. En dame var faret vild, på vej til et vigtigt møde, da hun spurgte mig om navnet på sin gade. Jeg bad hende følge efter mig, og fulgte hende i næsten til destinationen med hastige skridt – og jeg mødt altså ‘kun’ 5 minutter for sent. Hvis vi alle rækker hånden ud, bare en gang i mellem, mon så ikke verden kan blive et bedre sted? Vi kan ihvertfald prøve!

God karma på denne våde og mørke regnvejrsdag – håber jeres fusser formår at holde sig tørre, omend ikke varme. Husk paraplyen og smil på jeres vej 😉

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom

Prier pour Paris..

457fca7c4da28a303843058d35b1d637Et gammelt ordsprog lyder: “der er ikke langt fra kærlighed til had”, og det kan vi vidst alle skriver under på og nikke genkende til. Heldigvis har de fleste af os forhåbentlig mere kærlighed end had tæt inde på livet, og mennesker som vi rent faktisk kan støtte os til.

Men nogen gange sker der noget så frygteligt, at det ikke længere er nok at stå sammen med de mennesker som vi holder af, men derimod med resten af verden. Og det skal man selvfølgelig ikke lade sig kimme af. For er der noget mere livsbekræftende, end at se folk på tværs af landegrænser, sociale lag eller kulturer stå sammen? Nej vel. Jeg ville bare ønske, at det ikke var nødsaget af sorg, sygdom eller terror.

Selvom verden for det meste er et dejligt sted, hvor kærlighed får lov at vokse som aldrig før, på trods af nationalitet, hudfarve og køn, så sker der med jævne mellemrum forfærdelig ting, når vi allermindst venter det. Som lyn fra en skyfri himmel. Terror ses i en stigende grad, hvad enten vi vil det eller ej. Paris blev for anden gang i år mål for en skrækkelig handling. En handling som mørke kræfter står bag. Mørke kræfter som ikke kan se igennem religion og ind til menneskene bag. Men en ting er sikkert, vi må ikke begynde at kaste med sten efter religion, for religion må IKKE være grundstenen i vores måde at se andre mennesker på. Gør vi det, vil det starte en rullende lavine, som ingenting har at gøre med det som i bund og grund skal bekæmpes, nemlig had. Fuldstændig ligesom race eller seksualitet ikke er grundstenen for det enkelte menneskes personlighed. Hvad enten man er kristen, muslim, jøde eller ateist, så skal der være plads til alle. Lad os vælge den tro, såvel som holdning vi har lyst til. For når det kommer til stykket, så er det vel egentaget det samme vi alle værdsætter, nemlig kærlighed og opbakning. Vi skal tage stilling, mere i dag end igår. Terror er som en frygtelig og dødelig sygdom, den kommer krybende med dens kolde ånde, og breder sig hurtigere end vi vil erkende. Derfor skal vi finde en kur, en kur som er med til at skabe fred og sammenhold.

Jeg vil derfor bruge resten af dette indlæg på at sige, at denne handling ikke må tage hverdagen fra os. Vi må ikke være bange eller lade os skræmme af terror. Vi skal sige fra og stå sammen. Ikke bekæmpe hinanden, men i stedet kæmpe sammen om disse tragiske hendelser og ikke mindst de ramte skæbner! Jeg vil ikke være med til, at disse handlinger skal påvirke min måde at leve på. Ikke negativt ihvertfald. Jeg vil færdes de steder jeg har lyst til. Et er sikkert, vi er alle mennesker som er lige meget værd.

Religion doesn’t kill, people do. Make love, not war.. #Prayforparis <3

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom

LYKKERUS PÅ EN TORSDAG

uheldig_3984989_37.ashxGud, hvor er børn dog fantastiske! Jeg arbejder som bekendt pt. som medhjælper i en børnehave. Det har jeg egentlig gjort de sidste mange år, som studiejob vel at mærke, men jeg har været så heldig at skaffe mig en masse vikartimer i selv samme institution. Jeg knuselsker jobbet, selvom det ikke er en passion jeg vil udføre sådan ‘for real’, resten af mine dage. Det er en ret speciel følelse, at have været tilknyttet det samme sted i snart 5 år, og jeg kender derfor både rutiner, personale og samtlige børn. På trods af udskiftningen mellem vuggestue, børnehave og skolestart, så føler jeg mig virkelig hjemme. Det er den vildeste glædesfølelse at være kendt og ikke mindst populær blandt børnene. Tilråb som ‘JAA, skal du være her i dag?’, og at få tonsvis af kys og kram hver evig eneste dag og vice versa, det gør mig glad – sådan helt indeni, og fuldstændig varm om hjertet. Det er den vildeste lykkefølelse, for tænk at være omringet af så meget kærlighed fra forskellige børn. At være betragtet som en person der gør dem trygge og som de holder af, det er mere end hvad mit bette hjerte kan kapere, uden at være en anden tudemarie altså 😉 Som bekendt, hører man sandheden fra børn og fulde mennesker, og det gjorde sig altså gældende forleden dag, hvor en dreng på 4 år kom hen til mig og sagde, ”du har fine øreringe på i dag’’. Tænk en gang, at så lille en gut udbryder sådan en sød og rosende kommentar. Armen altså, jeg er målløs! Han bliver en god kæreste en dag, høhø!

Udover ovenstående emotionelle afsnit, så er der på en af vuggestuerne to børn som taler hhv. tysk og engelsk som modersmål, samtidig med det danske selvfølgelig. Det er så imponerende når to (eller tre for den sags skyld) sprogede børn taler næsten flydende på dem begge. En pige på 2.5 år som jeg kan tale engelsk med og en lille bitte dreng på 2 år, som forstår mit gebrokne tysk og smiler over hele femøren, hver evig eneste gang – ih, det gør altså at jeg får en dejlig dag, og at jeg ikke kan få armene ned, over at børn er så sørens fantastiske. Jeg er vild med samtlige 70 børn som tilsammen fylder institutionen med latter og glæde, såvel som sure opstød og bleskift 😉 Finn, Sophia, Isabella, William, Edith, Emma, Theo og mange mange flere…

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom

Bad luck!


dear_bad_luck_lets_break_up_png_ornament-r5dcbbc8201e04ad0aa725b6b329c6dd8_x7s2y_8byvr_324

What a week, jeg har været en smule fraværende her på bloggen (og måske endda i det virkelige liv også). Der sker meget for tiden og jeg drøner rundt fra A til B, nogen gange hurtigere end jeg burde. Jeg formår at nå mange ting i mine vågne timer, faktisk så mange, at jeg nogen gange glemmer at slappe af og trække vejret (metaphorically speaking) 😉 Det er blevet en sjældenhed at lave ingenting, som jeg ellers elsker – og som vi vidst alle har brug for fra tid til anden. Døgnets 24 timer er ganske enkelt ikke nok, så jeg pumper i stedet derudaf. Efter arbejde, prøver jeg som regel at få tid til både løb, familie, venner og dates. A single woman needs her fix 😉

Mit hoved kan ikke altid følge med og det resulterer i, at jeg af og til bliver både enormt træt og distræt. Af selvsamme grund ender jeg en gang i mellem med at være en lille ulykkesfugl, så at sige. Jeg ved simpelthen ikke hvad det er, men når  jeg har travlt så sker der altså visse mindre heldige ting i mit nærvær. Da jeg forleden ville have mit køkken til at dufte himmelsk af Ajax, væltede jeg i stedet flasken så halvdelen akkurat flød ud over hele mit køkkengulv etc., oh yes! Igår var den så gal igen, måske er det i virkeligheden tidlige nisser der er på spil, jeg var i Fakta og havde nøje udvalgt en bakke blåbær, som jeg kort efter tabte ud over hele gulvet, i gangen mellem sodavand og slik. Og for at det ikke skal være løgn, så skete det igen i dag. Eller egentaget skete der noget helt nyt, for at gentage ovenstående historie det er bare for kedeligt 😉 Jeg havde netop klargjort en tallerken med sushi med dertilhørende soya, i den lille skål som altid medfølger, hvorefter den simpelthen røg på køkkengulvet, jep. Alt sammen i kampen om at bære både sushitallerken, soya og en halvanden liters cola på én og samme tid! Dovenskab længe leve. Dog nåede jeg ikke at fylde den helt til randen (heldigvis), så helt galt gik det ikke.

Gossip-Girl-3-fans-of-gossip-girl-11606276-1600-1200Men men men,  der er ikke det som et par afsnit (sæsoner) af Gossip Girl ikke kan rede vel? Søndagen og weekenden har, udover ovenstående episoder, i det hele taget været ret så god ved mig, og forhåbentlig vender mit (U)held – uden at jeg på nogen måde har behov for at jinxe det selvfølgelig. Det vil jeg sætte stor pris på 😉 Har I lavet noget spændende derude i den store vide verden?

God søndag aften til alle. Må mandagen være god og kaffen ekstra stærk 😉

XOXO

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom

Mr. Almost

FullSizeRenderVil vi kvinder egentaget bare reddes så l verdekt sige? Og har vi overhovedet tålmodighed til at vente på Mr. Right? En ting er sikkert, vi kan i anno 2015 klare de fleste ting på egen hånd, inklusiv det med børn. Men alligvel søger de fleste af os en at dele hverdagen med. Der er enormt meget fokus på parforhold og dét faktum, at vi ikke vil være alene.

ImageScaler

Det ses tydeligt på den måde vi søger kærligheden, både i diverse tv-programmer som, ‘Gift ved første blik’, som jeg personligt synes er et enormt interessant program, der virkelig formår at distancere sig fra de til tider overfladiske datingprogrammer, som ‘For lækker til love’. Har vi set for mange amerikanske film til, at vi stadig tror at prinsen på den hvide hest kommer og reder os? Vi venter i et væk på at der pludselig dukker én frem som vi kan blive gamle og lykkelige sammen med, men det er altså lettere sagt end gjort. Forleden dag blev Ritt Bjerregaard interviewet i Go’ Morgen Danmark omkring sin nye selvbiografi, hvor hun blandt andet nævnte at hun gennem det meste af hendes ægteskab med sin mand, havde et åbent forhold, som indebar et forhold på 7 år, ved siden af sit ægteskab altså. Hun talte ærligt om sin åbenhed omkring ‘det åbne forhold’, som altså var hendes måde at se kærlighed på. Her slog det mig, hvor mange kan man egentlig elske på en gang? Sådan på tosomheds-måden. For i og med, at der er et hav af fyre derude, så kan det jo altså være svært at sætte sig fast på én bestemt, selvom det nu en gang er sådan jeg vil have det. Jeg tænker, at det på den eksakte måde ville være nemmere at finde kærlighed, for så kunne man jo immervæk have mange forskellige mænd i sit liv, som kunne opfylde lige præcis dét som man går rundt og søger. Frem for at finde det i bare én mand, men det må da godt nok være besværligt. Jeg mener, bare det at holde styr på de mange fyre på hhv. ‘Tinder’ og ‘Happn’ er rigeligt for mig 😉

Det som jeg vil frem til er, at vi ikke har tålmodighed til at vente på en kommende kæreste. For vi er kræsne som aldrig før, vi vil kun have det perfekte, og går ikke på kompromis med noget. Eftersom de mange dating apps konstant gør det muligt at kigge på udkårne fyre, er det heller ej nemt at stoppe legen. Eller shoppingen efter mænd, om man vil, for nogle gange føles det nu altså mere sådan ;). Det er en LANG leg, som jo egentaget er sjovt så længe det står på, men når tanken om at finde den rette for alvor rammer, så er det pludselig et uoverskueligt game at overskue. Der er fyre og piger fra alle verdenshjørner, med hver sin personlighed og karisma, så hvordan i alverden er det lige at vi skal vælge? Åh jeg synes det er svært, for en ting er kemi og personlighed, som for mig (og forhåbentlig de fleste helt generelt) er det allervigtigste, selvfølgelig. Men en anden ting er udseende, for vil vi virkelig give afkald på denne faktor?

Og hvor mange adjektiver kan vi overhovedet håbe på at ham fyren mon indeholder. Han skal være sød, sjov, flot, charmerende og romantisk. Udover det, skal han holde fingrene fra andre piger, have en sød familie og ville det samme, ihvertfald på den længere bane. Så hvad er det lige vi skal stille op? Og hvor meget er overhovedet realistisk? For hvem dælen er så perfekt, ja det er jeg ihvertfald ikke. Jeg siger det bare 😉

God søndag aften derude. Jeg vil bruge min aften på film og stearinlys, under dynen!

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom