Mr. Almost

Vil vi kvinder egentaget bare reddes så l verdekt sige? Og har vi overhovedet tålmodighed til at vente på Mr. Right? En ting er sikkert, vi kan i anno 2015 klare de fleste ting på egen hånd, inklusiv det med børn. Men alligvel søger de fleste af os en at dele hverdagen med. Der er enormt meget fokus på parforhold og dét faktum, at vi ikke vil være alene.

Det ses tydeligt på den måde vi søger kærligheden, både i diverse tv-programmer som, ‘Gift ved første blik’, som jeg personligt synes er et enormt interessant program, der virkelig formår at distancere sig fra de til tider overfladiske datingprogrammer, som ‘For lækker til love’. Har vi set for mange amerikanske film til, at vi stadig tror at prinsen på den hvide hest kommer og reder os? Vi venter i et væk på at der pludselig dukker én frem som vi kan blive gamle og lykkelige sammen med, men det er altså lettere sagt end gjort. Forleden dag blev Ritt Bjerregaard interviewet i Go’ Morgen Danmark omkring sin nye selvbiografi, hvor hun blandt andet nævnte at hun gennem det meste af hendes ægteskab med sin mand, havde et åbent forhold, som indebar et forhold på 7 år, ved siden af sit ægteskab altså. Hun talte ærligt om sin åbenhed omkring ‘det åbne forhold’, som altså var hendes måde at se kærlighed på. Her slog det mig, hvor mange kan man egentlig elske på en gang? Sådan på tosomheds-måden. For i og med, at der er et hav af fyre derude, så kan det jo altså være svært at sætte sig fast på én bestemt, selvom det nu en gang er sådan jeg vil have det. Jeg tænker, at det på den eksakte måde ville være nemmere at finde kærlighed, for så kunne man jo immervæk have mange forskellige mænd i sit liv, som kunne opfylde lige præcis dét som man går rundt og søger. Frem for at finde det i bare én mand, men det må da godt nok være besværligt. Jeg mener, bare det at holde styr på de mange fyre på hhv. ‘Tinder’ og ‘Happn’ er rigeligt for mig 😉

Det som jeg vil frem til er, at vi ikke har tålmodighed til at vente på en kommende kæreste. For vi er kræsne som aldrig før, vi vil kun have det perfekte, og går ikke på kompromis med noget. Eftersom de mange dating apps konstant gør det muligt at kigge på udkårne fyre, er det heller ej nemt at stoppe legen. Eller shoppingen efter mænd, om man vil, for nogle gange føles det nu altså mere sådan ;). Det er en LANG leg, som jo egentaget er sjovt så længe det står på, men når tanken om at finde den rette for alvor rammer, så er det pludselig et uoverskueligt game at overskue. Der er fyre og piger fra alle verdenshjørner, med hver sin personlighed og karisma, så hvordan i alverden er det lige at vi skal vælge? Åh jeg synes det er svært, for en ting er kemi og personlighed, som for mig (og forhåbentlig de fleste helt generelt) er det allervigtigste, selvfølgelig. Men en anden ting er udseende, for vil vi virkelig give afkald på denne faktor?

Og hvor mange adjektiver kan vi overhovedet håbe på at ham fyren mon indeholder. Han skal være sød, sjov, flot, charmerende og romantisk. Udover det, skal han holde fingrene fra andre piger, have en sød familie og ville det samme, ihvertfald på den længere bane. Så hvad er det lige vi skal stille op? Og hvor meget er overhovedet realistisk? For hvem dælen er så perfekt, ja det er jeg ihvertfald ikke. Jeg siger det bare 😉

God søndag aften derude. Jeg vil bruge min aften på film og stearinlys, under dynen!

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom