Julen varer længe, koster mange penge

maxresdefault

Nu det jul igen, og nu det jul igen, og julen varer lige til påske. Ja den sang vi vidst allesammen for blot 3 dage siden. Det føles som om det allerde er flere uger siden, mest af alt fordi at jeg siden da har drønet rundt fra det ene julearrangement til det andet – med højt humør selvfølgelig! For jeg elsker alt hvad de her juledage indebærer – julemad, julehumør og pakkeleg for fuld skrue – er der egentlig noget bedre? Tja, ihvertfald når det er ens underboer der afholder selvsamme påfund, med en volumen tilsvarende fredagsrock. Ak og ve! Min mave er ihvertfald fyldt, jeg har indsamlet gaver i pose og sæk, og jeg har brugt tid med dem som jeg allerbedst kan lide. De fleste ihvertfald, ej spøg til side. Tænk en gang, al den indsats med julegaver, julemad og organisering af huse, familier med mere, allerede er overstået, næsten ihvertfald. Heldigvis kan jeg trøste mig selv med at der er sprængfyldt med januarudsalg, og at det inden længe er Nytår og min fødselsdag (den 4. januar), så der sker stadig en smule derude i den ganske fremtid. Pjyyyvha, for ellers ville det da lynhurtigt blive ret så kedeligt.

Slutningen på dette år skal tilbringes i selskab med 3 søde og yndige piger. Vi står sammen for en lækker tre-retters menu, efterfuldt af fest og farver hos andre søde venner. Lige præcis som et rigtigt nytår skal være (for mig). Mine forventninger er altid skruet fuldstændig op og sat godt og grundigt op på en pedestal, så jeg kun kan blive skuffet – men det er jeg vidst ikke alene om! Men helt ærligt, et nyt år begynder, og det må altså gerne få et overordentligt skub bagi, så vi er helt sikre på at det starter på den bedst tænkelige måde, ikke sandt? 😉 I need luck. Og et endnu bedre 2016, fyldt med kærlighed, fest og farver.

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom

Højtid og traditioner

IMG_3932

Endnu en december dag er gået, eller næsten ihvertfald for efter dette (bette) indlæg får jeg vidst besøg af selveste Ole Lukøje. En decemberdag i familiens tegn, hvor en ny juletradition er blevet født. En tradition i samråd med min lille søde guddatter Ella, som egentlig ikke forstår en fløjtende fis af alt dette påstyr endnu. Men det gør det på ingen måde mindre betydningsfuldt for mig.

Det hele startede da jeg for noget tid siden købte en lyserød  julekugle (and). At denne lyserøde glimmerand skulle være startskudet for en splinterny tradition, ja det havde den nok aldrig fantaseret om, da den hang der i butikken. Men skæbnen ville altså således, og i dag blev den hængt på juletræet. En ting som jeg vil gøre med hende hvert evig eneste år, altså med en anderledes kugle hvert år. For ellers ville det vidst blive et noget kedeligt, men anderledes træ. Splitte mine bremsegl. Når hun bliver stor nok til selv at vælge en, så er det planen – lige indtil hun ikke gider mere. Jeg elsker elsker elsker traditioner, og synes det er ret hyggeligt på den helt gammeldags og specielle måde – især her op til jul. Det er en ting som jeg synes vi mangler her i anno 2015 (snart 2016), hvor alting hurtigt kan blive så fandens upersonligt og nyt – hvor mange ting erstattes af nyere og smartere måder. Ja, kald mig bare gammel 😉 Det betyder meget at skabe minder sammen med de mennesker jeg holder af, og at have denne specielle ting med min guddatter, det gør mig varm om hjertet. Forhåbentlig er hun med på ideen når hun bliver ældre også, for lige nu er det vidst mest for min skyld. Men man skal jo som bekendt starte et sted for at det kan blive en tradition – og hvis ikke denne start skulle være til hendes første jul, ja så ved jeg altså ikke hvornår.

Rigtig dejlig lillejuleaften til alle! Både til de af jer som pakker de sidste gaver ind, til dem som spiser juleslik, og til dem som er på vej i seng ligesom undertegnede. Sov rigtig godt derude i det ganske land – og hav en dejlig og kærlighedsfyldt juleaften, når vi når så langt. HO HO HO.

 

 

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom

On the 22. day of christmas..

UAE-MNP-22-DecemberTo dage til jul, TO, tænk en gang, tiden har om nogen fået hurtige ben at løbe på. Sikke en sprinter vi har med at gøre, for jeg synes akkurat at det var den 7. for bare et par dage siden, og det samme mener mit kalenderlys vidst, som har været noget af en lyseslukker i år. Av for den da 😉 Udover dette, nåede jeg næsten alle de ting jeg havde sat mig for i denne ellers travle julemåned. En tur i Tivoli blev det nu også til, igår, i sidste øjeblik – men hey, jeg kom derind, og traditionen tro købte jeg julekugler som lige akkurat når at lære de andre gamle kugler at kende. Gaveindkøb blev også klaret, selvom de fleste var i det man kalder sidste øjeblik, og ikke i november som tiltænkt, ups. Men købt det blev de da, og i dag har jeg så været på det første julevisit hos det familie som jeg ikke skal holde jul med (desværre). Hvor ville det være meget nemmere (for dette pakkeæsel), og ikke mindst hyggeligere hvis hele familien kunne holde sammen. Som i alle på kryds og tværs,  svigerfamilier og hele molevitten. Indtil dette bliver aktuelt, vil jeg løbe fra gadehjørne til gadehjørne som en anden julemand med gaver i pose og sæk, og forhåbentlig gøre en masse dejlige familiemedlemmer rigtig glade. Jeg er nu ret spændt på hvorvidt jeg har ramt rigtigt i årets julegaveshopping, specielt til de uden ønskelister. Men, helt ærligt –  så er de altså også selv ude om det 😉 høhø (hohoho)!

IMG_3906Jeg har ihverfald gjort mig umage og pakket ind til den helt store guldmedalje, så de kan pynte fint under det store grønne træ – og se tillokkende ud, ikke mindst.

HO HO HO, og rigtig glædelig 22. december. Jeg vil nyde resten af aftenen, og min chai-latte som høfligt venter ved min side 😉

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom

Min første (tidlige) julegave i år

IMG_3870

Som overskriften lyder, så modtog jeg igår min allerførste julegave i år. Tænk en gang, at åbne postkassen for at tjekke for reklamer, og i stedet finde en pakke! Jeg elsker sådanne overraskelser. Og jeg elsker brevpost, sådan rigtig gammeldags – frem for de mange emails og facebook invitationer, det er altså meget større og unikt. Jeg løb nærmest op af trapperne, for at tjekke pakkens indhold. Ud fra afsenderen, som var Jewelrybyad (tidligere Jewelryandlove), kunne jeg nemlig se at det var et smykke. Og ganske rigtigt, for inde i pakken lå den fineste lyserøde æske med sort bånd. I æsken var to meget smukke øreringe, ikke to ens vel at mærke, og det kan jeg virkelig gode lide! Det er et sæt, men som i et rigtig hyggeligt et af slagsen –  med en snefnug og en elg. Jeg har allerde sat dem i ørerne og vil bære dem hele julen. Det er stensikkert. Sættet er til at finde lige her, i både guld og sterling sølv. Sættet er enormt budgetvenligt, det kan vi lide, og derfor perfekt som julegave, især til de som stadig mangler et par eller tre. Det gjorde jeg selv lige indtil igår, men heldigvis fandt jeg de sidste ting ret tilfældigt og nemt. Så nu er det blot spændende at se, hvorvidt de mange modtagere synes lige så godt om dem.

Glædelig 22. december! Må I alle have en helt fantastisk dag, med lige præcis det eller dem som I allerbedst kan li’. Hvadenten det indebærer juleslik, julefilm eller noget helt tredje 😉

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom

Se(lfie) mig

6945365-selfie_pix
Ih hvor synes jeg det er svært, det der med smartphones og de sociale medier. Enormt svært fordi at det jo er fremme i tiden som aldrig før. Et had-kærlighedsforhold som splitter mig enormt meget. For denne forunderlige verden gør, at vi nogen gange koncentrerer os for meget om at fremstille os selv og det vi laver, at der er en tendens til at misse nuet, og autentiske øjeblikke, og i stedet se disse gennem den ene eller anden linse. Afhængig af skarphed og reflekser selvfølgelig 😉 Jeg er selv kæmpe fan af disse medier, og vil på ingen måde helliggøre mig selv. Men denne voksende bølge gør, at jeg er bange for at vi mister vores måde at anskue verden på. At gøre alting til minder, frem for bare at leve dem, og derved huske dem. For er hukommelsen ikke større end som så? Er vi virkelig nødsaget til at fotografere for at kunne huske begivenhedsrige øjeblikke? Hvis vi bruger al vores energi på at tage det perfekte billede, er det så virkelig værd at huske tilbage på. Eller måske er spørgsmålet i virkeligheden – om vi så overhovedet KAN huske det? Vil vi med tiden istedet kigge på et billede uden særlig meget værdi. Det er blevet så vigtigt at tage det helt rigtige billede, med den rigtige baggrund, det rigtige lys og afslutningsvist det rigtige filter, at det istedet bliver til en evig konkurrence om at opnå flest likes – frem for at mindes, som det vel egentlig var tænkt. Især helt unge piger er så fokuserede på denne faktor, at jeg er nervøs på deres vegne. Nervøs for om de når at opdage og opfange det virkelige. Jeg ser alt for ofte folk sidde med en drink i hånden og fotografere den på den bedst mulige måde, så meget at de helt glemmer at nyde den og bruge sanserne. Samtidig er det en kæmpe legeplads som muliggør kreativ udfoldelse. Udviklingen stiger i takt med brugen, og det kan derfor være svært at vide hvad den digitale verden bliver brugt til. Der vil altid være flere grunde end hvad de udlægges for.

Før smartphones og digitalkameraer kom på markedet, var det ikke en mulighed at slette billeder – det var altså et klik, et billede og så videre i programmet. Kan vi ikke alle huske følelsen af at vente spændt på at billederne kom tilbage fra fremkaldelse, bare for at finde ud af, at disse enten var slørede, beskårede, eller at modellen på billedet simpelthen bare ikke fremstod som sit allerbedste 😉 Billeder er med til at formidle vores liv, det er jeg med på, og det har det formentlig altid været i en vis grad, lige siden det var en mulighed selvfølgelig. Men alt med måde – så længe vi husker at leve imens. Vi kigger på billeder for at mindes, huske gode ting eller se en udvikling i vores historier. Noget som jeg selv gør oftere end så meget andet. Eksempelvis dét, at kunne kigge på barndomsbilleder eller billeder af familiemedlemmer som ikke længere er til. De sociale medier er med tiden blevet til en digital dagbogsform, som jeg elsker og holder meget af. Selv i dag mindede Facebook mig om, hvad jeg lavede for nøjagtig 7 år siden. Og her dukkede der så et billede op fra præcis den 20. december, hvor jeg var til julefrokost med min gymnasieklasse. Billedet gør at jeg tænker på denne aften, og hvordan jeg siden har udviklet mig. Det er sjovt. Ret utroligt hvilke følelser et billede kan skabe indeni. At billedet ikke just er mit yndlingsbillede, det er så en helt anden sag, høhø. (Indsæt selv valgfri abe-emoji).

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom

God karma på kontoen

e02d0c6e1263f740d2470b783eedce37For ganske kort tid siden skrev jeg om karma, god karma ganske vidst! Og det kan altså vitterligt betale sig at værne om den. Jeg stod i kø i H&M (eller hennes og mauritz om man vil), hvor damen foran mig havde handlet for hele 1600 kroner i børneafdelingen, og det siger vidst en del. Bunker af tøj lå på disken, alt i mens at hun til sin store forglemsel indså, at hun havde forlagt sit dankort hjemme. Hun spurgte om tøjet kunne blive liggende til senere, da hun så ville skynde sig hjem og hente den manglende afregning. Men i det samme kom moi her i tanke om den smarteste (høhø)! smartphone applikation til dags dato, nemlig mobilepay, som vidst nok redder op til flere situationer dagligt. Jeg fortalte  at jeg nok skulle stå for den midlertidige betaling, hvis bare hun overførte med det samme. Jeg skal jo nødigt have min bankrådgiver på nakken, og slet ikke for noget jeg ikke har gjort. ENDNU! Høhø. Det påførte et kæmpe smil på hendes læber, og hun fortalte mig hvor meget jeg havde reddet hendes dag, og ikke mindst hvor taknemlig hun var, idet det altsammen var julegaver som skulle sendes til Færøerne selvsamme dag. På den måde kunne hun nå på posthuset i tide, som vi alle ved kan tage en krig. Der er altid uendelig mange mennesker på nøjagtig samme tid af døgnet. Sådan er det vidst bare. Men pakker, det vil de fleste vidst gerne modtage, så måske jeg skulle onlineshoppe lidt efter dette indlæg.

Nå, men da jeg igen var på vej hjem, bare ti minutter efter selvsamme situation, tabte jeg mit rejsekort ud af lommen. En sød ung pige (nu lyder jeg gammel) var lynhurtig og rakte kortet til mig. Vi blev atter genforenet (mig og kortet altså), og hvis ikke dette bevidner om god karma, ja så ved jeg ikke hvad der gør. Jeg tror ihvertfald efterhånden på det, både den gode og dårlige af slagsen. Så vær opmærksom derude, vi skulle helst fortsætte den gode cirkel. Men hvordan ender vi med god kærlighedskarma? Det er et ganske andet spørgsmål, som jeg vil tænke over. I mellemtiden må mit svar endnu en gang falde på Tinder og Happn hvor jeg mener, at man skal huske at svare uanset om man har skiftet mening eller ej. Og på den måde undgå begrebet ghosting. Det må være den sikre vej mod god datingkarma ihvertfald. Fantastisk aften derude allesammen, og glædelig 17. december!

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom

December, my love.

FullSizeRender-2December er over os, så meget at der kun er ganske få dage tilbage inden jul. Blot 8 dage. Derfor prøver jeg at nyde hver eneste decemberdag, og det som jeg allerbedst kan lide. Desværre er der ting som stresser mig, eksempel julegaverne der ikke alle er i hus. Men jeg lover at nå det. Til hver og en! Heldigvis er der tid endnu, og samtidig masser af ting som formår at sætte en stopper for julestresset. Og her kommer de 10 absolut hyggeligste!

  1. Kærlighed ♥ December er som bekendt hjerternes fest. Derfor kommer min familie og veninder på en delt førsteplads.
  2. Julemusik. Både de gode gamle og de nye af slagsen. Eksempelvis Justin Bieber. Indrømmet.
  3. Julekugler, som jeg køber hvert eneste år. Som pynter fint på mit lille juletræ.
  4. Mine to pakkekalendre, som jeg elsker elsker elsker –  det er noget af det hyggeligste at vågne op til hver evig eneste morgen.
  5. Adventsgaver fra min søster og niece, som indtil videre udelukkende har været det smukkeste hjemmelavede julepynt. Jeg elsker tankerne bag.
  6. Julekalender, jeg når det ikke hver dag – men når jeg er hjemme, så går jeg all-in. Især Nissebanden er et hit. Næste år ber jeg til, at ‘Krummernes jul’ eller ‘Brdr. Mortensens jul’ kommer på skærmen, det er mine absolut yndlings.
  7. At pakke julegaver ind – faktisk så meget at jeg burde starte mit helt eget ‘jule-indpakningsfirma’. Min entusiasme herom er muligvis en kende mystisk set udefra.
  8. Marcipan og nougat, som kun bliver bedre med et strejf af lakrids. Dog har jeg endnu ikke har indtaget nok af disse enheder. Men heldigvis vågnede jeg op til de lækreste marcipan snebolde med lakrids her til morgen, da jeg åbnede min pakkekalender, MUMS! Sikke et hit.
  9. Æbleskiver! Da jeg var yngre brød jeg mig ikke særlig meget om denne spise, men synes du efterhånden godt at de kan et eller andet. Ikke sagt at det er min ultimative favorit – men ones in a while! Dog slår pandekager dem til hver en tid.
  10. Ris ‘ala mande, som jeg kunne spise hver evig eneste dag – endda til morgenmad også. Jeg laver ikke sjov. Jeg vil vælge den over alle desserter til hver en tid. Men det skal være den hjemmefra, mine forældres. Den har den perfekte konsistens. Himmelsk, intet mindre. Og jeg har altså smagt nogle forskellige gennem tiden. Desværre må jeg, ligesom de fleste andre, vente helt til den 24. december 😉
Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom

My only wish(es) this year

IMG_3795

Julen står for døren, og det er derfor på tide at uddele ønskesedler til familie og venner. Jeg er måske endda en smule sent ude, men hey, det tager tid at finde de allerbedste ønsker. Jeg har til gengæld enormt mange denne jul, selvom halvdelen af dem ligger langt over julebudgettet for de fleste 😉 Heldigvis har jeg fødselsdag kun 11 dage efter jul, som jo vil sige at gavestormen er enorm lige om hjørnet, men derved også gevaldigt aftagende resten af året. Og se det er jo ikke særlig fedt, jeg mener at skule vente et helt år på at modtage gaver igen – not that awsome! Derfor kommer jeg også ret ofte til at forkæle mig selv en del i løbet af året, men de større ting, ja de må lade sig vente.

Ideen med ønskelister er som sådan en fantastisk ting, som vejledning vel at mærke. For jeg synes om nogen, at det er røvkedeligt (sorry my french), at modtage præcis de ønsker som står beskrevet udførligt på denne såkaldte seddel. Jeg synes det er hundrede gange sjovere og mere personligt at kunne finde noget, som passer til den som skal modtage gaven. At have været på en form for jagt, selvom dette er langt mere tidskrævende, ja så giver det mig meget mere værdi. Lidt ligesom at få pakket gaverne ind i butikkerne, det er jeg nu altså heller ikke helt nede med – det skal jeg selv have lov til. Når ekspedienterne så spørger: Skal denne pakkes ind? Svarer jeg pænt, ellers tak. Og det er jo sådan set det man kan kalde win win for alle parter. Den kære mand eller kvinde bag kassen sparer energi og kræfter på denne finurlighed, og jeg kan med ro i sindet gå hjem og finde det allerflotteste gavepapir frem, og på den måde gøre den præcis så personlig som jeg har lyst til. Samtidig er det heller ikke til at se hvor gaven er købt, for gavepapiret i butikkerne kan da om noget være afslørende.

Nå men tilbage til de der tonsvis af ønsker, som vidst ikke alle kan få sin plads her i indlægget. Jeg ønsker mig alt fra bløde pakker, teknologi, smykker og boligtilbehør.

  1. En kæreste.. Nå nej.. De skræddersyes ikke, vel?
  2. Hæklet taske (hjemmelavet), fordi de er fine, hyggelig og personlige.
  3. Iphone 6, never gonna happen!! (Men hvis ikke man må drømme i december, hvornår så)
  4. Radio fra International receiver Company. Fordi jeg er træt af at bruge min Iphone som radio.
  5. Hverdagsglamour af Emily Salomon. Den er så yndig, hele bogen og hver en side.
  6. YSL taske i rosa, fordi det er blevet min ultimative yndlingsfarve.
  7. Smykker i spandevis fra Zabel Jewellery, fordi de laver de smukkeste!
  8. Gulvtæppe til mit bare stuegulv, som trænger til et hjemligt touch

Dejlig 15. december til alle, må I undgå julestress og travlhed og i stedet nyde de sidste 9 dage inden juleaften står for døren! Forhåbentlig har I klaret de fleste ting på nuværende tidspunkt. Jeg vil få de sidste ting på plads, nemlig gaverne, wish me luck!

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom

Når impulsiviteten tager over!


5865500-pink-speech-and-thought-bubbles


Når alt kommer til alt, så er jeg lidt af en tænkepige som tænker langt forud. Min harddisk så at sige, er altså inddelt i forskellige analyseenheder, som betragter, overvejer og tænker. Det er noget de fleste mennesker gør, vil jeg mene – men at gøre det flere gange på daglig basis, se det kan nogen gange godt være lidt af en ulempe. For ved at tænke og overveje i et væk, ja, så kan det nogen gange udelukke og afgrænse visse ting. Det kan for eksempel være i forhold til dating, hvor jeg nogen gang tænker lidt for langt ud i fremtiden. Så langt at jeg nogengange glemmer at leve i nuet, altså ikke midt i daten, men efter noget tid. Nogen gang er det vigtigt bare at ‘go with the flow’, so to speak, for at kunne træffe de bedst mulige – og nogen gange sjoveste beslutninger. Overtænkning kan langsomt være ødelæggende og forstyrrende. (Note to self). Men, når impulsiviteten så alligevel springer frem fra sit skjul, så bliver jeg utrolig glad. For er der noget bedre end at overraske sig selv. Især i forhold til de sider af mig selv som man ikke ser hver dag.impulsive

Faktisk elsker jeg at være impulsiv, mest af alt fordi det bedste ofte kommer ud af disse situationer. Det er bare ikke altid min stærkeste side. Og det faktum at min bedste veninde, som jeg bruger det meste af min tid med, er fuldstændig lige så, det gør ikke ligefrem situationen bedre, høhø. Derfor overraskede vi begge to hinanden gevaldigt igår, da vi aftalte at mødes blot efter 20 minutter, (det gør det betydeligt lettere, at vi bor i samme opgang), for at kaste lidt glimmer over fredagen og opleve fredagsstemningen i denne fantastiske by, Københan. Vi tilbragte aftenen sammen med alle de julefrokostramte mennesker og nød en aften i dansens, drinksenes og decemberens tegn. Den ultimativ sjoveste aften længe! Når alt ikke aftales på forhånd, kan det nemlig nogen gange komme til at føles for forventningsfuldt – lidt ligesom Nytårsaften (ja, det kender vi alle). Når forventningerne bliver sat op på en pedestal, så er det ganske enkelt let at blive skuffet.

God lørdag, og god julefrokost-weekend til alle!

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom

Hvad øjet ser har hjertet ikke ondt af

FullSizeRender-2FullSizeRender-3

Noget af det bedste – og mest afslappende jeg kan komme i tanke om, udover at skrive, er at tage billeder og det er derfor noget jeg gør ganske automatisk hver evig eneste dag, uden undtagelser – hvad end det er for sjov, for at have noget at huske tilbage på, eller guf til instagram 😉 Jeg elsker at indfange de øjeblikke som giver mig en helt bestemt følelse. Det kan være alt fra smuk natur, sjov og ballade eller billeder af min søde lille guddatter Ella, som er så ny, smuk og dejlig, at jeg slet ikke kan holde igen med at fange alle hendes mange øjeblikke. Jeg har altid nydt den kreativitet der følger med, og at kunne tage billeder af præcis dét, som inspirerer – fuldstændig som det er muligt på skrift. Nogle mennesker er gode til at strikke, sy eller tegne, det er jeg derimod ikke. Men at kunne lege med både ord og billeder, det er for mig to unikke måder hvorpå kommunikation og kreativitet går hånd i hånd. Der er ingen regler, blot nuet, tanker og de scenarier der byder sig. To kommunikationsformer som på hver sin måde er ret så forskellige og alligevel utrolig similære. Skriftsprog er en foranderlig størrelse i og med at vi kan reflektere samtidig med at vi skriver, vi kan holde pauser eller helt starte forfra hvis budskabet ikke formuleres rigtigt. Jeg elsker den måde sproget kan variere og formidle lige præcis det som er på hjerte. Mens et billede siger mere end tusind ord, mens vi stadig kan ligge lige præcis det i det som vi lyster. Ved at benytte vores allesammens naturlige analyseredskaber kan vi komme frem til mange forskellige resultater, mens afsenderen kan have en hel anden mening med det såkaldte billede. Det er det som gør det enormt interessant, og specielt på et medie som Instagram kommer dette til udtryk. Hvordan det tolkes og hvad vi bruger det til hver især, det kan være enormt individuelt.

Fællesnævneren for både skrift og billeder er, at de kan være beskrivende, detaljerende, følelsesbetonet og humoristiske  i deres form. Og det er vidst noget vi alle kan relatere os til. For vi er vel som bekendt tænkende væsner, os Homo Sapiens. 😉

Jeg elsker ideen i at have så mange minder som muligt, og igår var ingen undtagelse. Jeg og min søde veninde Julie var på juletræsudflugt, hvor vi som ordet lyder skulle købe juletræ. Her var det tydeligt at se hvordan vores fælles passion fremkom gennem hele turen. Men, som alt her i livet, med måde, for er et billede meget værd hvis alt opleves gennem linsen? Nok kan vi have tusindvis af billeder, men hvis ikke det naturlige øjeblik ses med øjnene, så kan det være nok så lige meget. Kender vi ikke alle det at være til koncert, og samtidig være så opsatte på at filme kendissen oppe på scenen, at vi rent faktisk går glip af det essentielle. Det er en svær middelvej i en verden, hvor vi  konstant har denne mulighed lige ved hånden (eller i hånden om man vil) 😉 Men uanset hvad, vil vi altid have minderne!

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom