Cocktail o'clock

More christmas..

FullSizeRenderDet er fredag, det er mørkt udenfor, og ugen er gået så stærkt, at inden jeg rigtig fik set mig om, ja, så blev det atter weekend igen. Men, er der noget bedre end weekend når kalenderen siger december? Som må være en af de aller hyggeligste måneder året, og efter at have modtaget hele to pakkekalendre samt en adventskalender, ja, så bliver det vidst ikke meget bedre for mit vedkommende ihvertfald. Hvem elsker ikke at modtage gaver? Og at kunne åbne en lille én hver eneste dag, det får altså mit humør helt op og ringe. Så tak til de venlige sjæle, som havde lyst til at forsøde denne julemåned. I er guld værd.

Men herhjemme har der nu også været gang i det lille juleværksted, hvor jeg har produceret hele to blandselv-(låge)julekalendre med personligt indhold, som jeg synes er noget af det fineste påfund længe. Et hyggeligt alternativ til de mange chokolade-kalendre som for eksempel Summerbird. Selvom man nu aldrig skal lade sig kimme af den slags, for det siger en jeg bestemt aldrig nej til, en sød tand har vi vel alle. Men i stedet har jeg fyldt kalendrene til hendholdsvis min bedste veninde og niece med deres yndlingsslik. Sidst men ikke mindst en adventskalender, med en masse fine ‘Frost’-ting, som en sød 8-årig julepige forhåbentlig ikke kan stå for. Og en samlet familiejulepakke til min kære kusine, hendes mand og min smukke lille guddatter som bestemt ikke skal glemmes. Jeg elsker at modtage gaver, men at besætte rollen som den glade giver, bare en gang i mellem, det kan næsten være endnu bedre, men også kun næsten selvfølgelig 😉 Udover ovenstående, så er det nu blevet officielt lovligt at høre julemusik for fuld skrue, og det er altså ret fantastisk – for uanset hvor meget jeg elsker de kære jule tracks, så er det altså bare ikke helt det samme om sommeren. ‘Let love be love’ fylder i øjeblikket mine juleører her på stedet. En sang som har været min ultimative favorit lige siden jeg kan huske, og som bare bliver ekstra god til jul.

Rigtig god fredag aften og adventsweekend til alle! Må I alle vælte jer i farverige cocktails, se jeres absolut yndlingsfilm, eller spise is direkte fra bøtten 😉

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cocktail o'clock