Hvad øjet ser har hjertet ikke ondt af

Når impulsiviteten tager over!


5865500-pink-speech-and-thought-bubbles


Når alt kommer til alt, så er jeg lidt af en tænkepige som tænker langt forud. Min harddisk så at sige, er altså inddelt i forskellige analyseenheder, som betragter, overvejer og tænker. Det er noget de fleste mennesker gør, vil jeg mene – men at gøre det flere gange på daglig basis, se det kan nogen gange godt være lidt af en ulempe. For ved at tænke og overveje i et væk, ja, så kan det nogen gange udelukke og afgrænse visse ting. Det kan for eksempel være i forhold til dating, hvor jeg nogen gang tænker lidt for langt ud i fremtiden. Så langt at jeg nogengange glemmer at leve i nuet, altså ikke midt i daten, men efter noget tid. Nogen gang er det vigtigt bare at ‘go with the flow’, so to speak, for at kunne træffe de bedst mulige – og nogen gange sjoveste beslutninger. Overtænkning kan langsomt være ødelæggende og forstyrrende. (Note to self). Men, når impulsiviteten så alligevel springer frem fra sit skjul, så bliver jeg utrolig glad. For er der noget bedre end at overraske sig selv. Især i forhold til de sider af mig selv som man ikke ser hver dag.impulsive

Faktisk elsker jeg at være impulsiv, mest af alt fordi det bedste ofte kommer ud af disse situationer. Det er bare ikke altid min stærkeste side. Og det faktum at min bedste veninde, som jeg bruger det meste af min tid med, er fuldstændig lige så, det gør ikke ligefrem situationen bedre, høhø. Derfor overraskede vi begge to hinanden gevaldigt igår, da vi aftalte at mødes blot efter 20 minutter, (det gør det betydeligt lettere, at vi bor i samme opgang), for at kaste lidt glimmer over fredagen og opleve fredagsstemningen i denne fantastiske by, Københan. Vi tilbragte aftenen sammen med alle de julefrokostramte mennesker og nød en aften i dansens, drinksenes og decemberens tegn. Den ultimativ sjoveste aften længe! Når alt ikke aftales på forhånd, kan det nemlig nogen gange komme til at føles for forventningsfuldt – lidt ligesom Nytårsaften (ja, det kender vi alle). Når forventningerne bliver sat op på en pedestal, så er det ganske enkelt let at blive skuffet.

God lørdag, og god julefrokost-weekend til alle!

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad øjet ser har hjertet ikke ondt af