December, my love.

God karma på kontoen

e02d0c6e1263f740d2470b783eedce37For ganske kort tid siden skrev jeg om karma, god karma ganske vidst! Og det kan altså vitterligt betale sig at værne om den. Jeg stod i kø i H&M (eller hennes og mauritz om man vil), hvor damen foran mig havde handlet for hele 1600 kroner i børneafdelingen, og det siger vidst en del. Bunker af tøj lå på disken, alt i mens at hun til sin store forglemsel indså, at hun havde forlagt sit dankort hjemme. Hun spurgte om tøjet kunne blive liggende til senere, da hun så ville skynde sig hjem og hente den manglende afregning. Men i det samme kom moi her i tanke om den smarteste (høhø)! smartphone applikation til dags dato, nemlig mobilepay, som vidst nok redder op til flere situationer dagligt. Jeg fortalte  at jeg nok skulle stå for den midlertidige betaling, hvis bare hun overførte med det samme. Jeg skal jo nødigt have min bankrådgiver på nakken, og slet ikke for noget jeg ikke har gjort. ENDNU! Høhø. Det påførte et kæmpe smil på hendes læber, og hun fortalte mig hvor meget jeg havde reddet hendes dag, og ikke mindst hvor taknemlig hun var, idet det altsammen var julegaver som skulle sendes til Færøerne selvsamme dag. På den måde kunne hun nå på posthuset i tide, som vi alle ved kan tage en krig. Der er altid uendelig mange mennesker på nøjagtig samme tid af døgnet. Sådan er det vidst bare. Men pakker, det vil de fleste vidst gerne modtage, så måske jeg skulle onlineshoppe lidt efter dette indlæg.

Nå, men da jeg igen var på vej hjem, bare ti minutter efter selvsamme situation, tabte jeg mit rejsekort ud af lommen. En sød ung pige (nu lyder jeg gammel) var lynhurtig og rakte kortet til mig. Vi blev atter genforenet (mig og kortet altså), og hvis ikke dette bevidner om god karma, ja så ved jeg ikke hvad der gør. Jeg tror ihvertfald efterhånden på det, både den gode og dårlige af slagsen. Så vær opmærksom derude, vi skulle helst fortsætte den gode cirkel. Men hvordan ender vi med god kærlighedskarma? Det er et ganske andet spørgsmål, som jeg vil tænke over. I mellemtiden må mit svar endnu en gang falde på Tinder og Happn hvor jeg mener, at man skal huske at svare uanset om man har skiftet mening eller ej. Og på den måde undgå begrebet ghosting. Det må være den sikre vej mod god datingkarma ihvertfald. Fantastisk aften derude allesammen, og glædelig 17. december!

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

December, my love.