And off we were!

image

Kalenderen på min iPhone gjorde mig igår morges opmærksom på dato, tid og sted, på en ret ny måde. Grunden til det er, at det i går var dagen hvor jeg begav mig afsted på min store, eller større, rejse ihvertfald. Dagen hvor jeg tog afsted fra Danmark, mit hjem og alt hvad jeg holder af, og fløj afsted til den Cambodianske hede (som det vitterligt er), med 3 søde piger. Det har været en lang tur, gennem flere forskellige tidszoner som sammenlagt tog 24 timer, alt inkluderet, tak for kaffe!

Min søster, niece og veninde var alle tilstede for, at sende mig afsted ud i den store verden. Da vi stod der, blev det hele pludselig meget virkeligt, og tårnene var altså ikke sådan at holde tilbage. De ville frem og de ville frem hurtigere end jeg kunne nå at tænke på min mascara, høhø. De trillede og trillede, og med et sidste kys og ‘jeg elsker dig’ fløj vi op af trappen og ind gennem paskontrollen.
Da vi stod der på den anden side, kunne jeg se dem kører afsted i bilen, lige derude på den anden side. Det føltes som en verden til forskel. De var igen på vej hjem til deres vante omgivelser, dog med en passager mindre, og jeg var på vej til en komplet anden verden. Jeg vinkede farvel gennem ruden, selvom de ingenting kunne se, og satte kurs mod flyveren.

På flyet var der både menukort og film ombord, her kunne vi vælge mellem nyere film og serier. Men, man skal aldrig lade sig kimme af muligheden Sex and the City, når den bringer sig – for når hende Carrie B florerer hen over skærmen, mens vi flyver højt oppe over Moscow, så kan man da ikke blive andet end glad i låget. Det hjalp gevaldigt på den lange tur i det mørke himmelstrøg, og hey, det der søvn er alligevel stærkt overvurderet ikke? 😉
Jeg havde forestillet mig en uendelig lang flyvetur, med en anelse krudt i måsen. Men til al begejstring, var det faktisk en ret hyggelig seance, med masser af fordybelse og snacks i spandevis – vi skulle bare bede om noget, og vupti så kom det flyvende, haha. Nu vil jeg pleje mine jetlags, som mest af alt føles som tømmermænd, og glæde mig til tusindvis af oplevelser de næste 2 måneder. Men jeg kommer til at savne dem derhjemme helt enormt, her i mit lille hjerte, det kan I bande på.

God søndag til alle jer derhjemme! Jeres er sikkert først lige begyndt 😉

image

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom

Au revouir.. Og på gensyn!

c34eb751567e0c298fb577622fedaf59

SÅ kom dagen hvor det er på tide at sige på gensyn, og det er sværere end jeg gik og troede. Det er jo altså kun 2 måneder, nærmest ingenting. Blot 60 dage, men for en første gangs backpacker som jeg, der skal være langt væk i mere end 14 dage, får det mig nu en gang til at savne. Savne de mennesker er inden for rækkevidde, dem jeg ser ofte nok til at mangle på en tur som denne. Specielt hende min lille søde guddatter, som jeg har skrevet så meget om. Ja hende som kun er 6 måneder, og som når at blive 8 måneder allerede inden jeg er tilbage, ih den er hård. Der sker så meget i den alder, som jeg kommer til at gå glip af. Heldigvis lever vi i år 2016, hvor det er muligt at kommunikere over landegrænser – så mon ikke det hele nok skal gå alligevel? Jeg er nok bare i et sentimentalt øjeblik, hvor det hele er så nyt og anderledes. Det er jo nærmest som at være forelsket! Høhø.

Det er altså aftenen inden min helt store rejse og mit første rigtige eventyr, om man vel, og jeg sidder i dette øjeblik og kigger hen på min propfyldte backpacker taske. Det hele har været længe undervejs, og nu vil jeg egentlig gerne bare afsted – ud og opleve de mange steder. Timerne føles som dage og så alligevel ikke, for samtidig føles det som om at de går de hurtigere end nogensinde. Lige indtil vi bestilte rejsen tror jeg ikke helt at situationen var gået op for mig. Det var lidt som et sjovt spil, hvor vi betalte med uægte penge, som i ‘Matador’. Og før jeg står med mine stænger solidt plantet i Cambodja, kommer det nok heller ikke helt til at gå op for mig 😉 Men det er altså top virkeligt og jeg glæder mig! Der er nu blot 16 timer til jeg sidder i en flyver, højt højt oppe, i uendelig mange timer, og jeg synes det er vildt. Jeg havde aldrig, i min vildeste fantasi, forestillet mig at tage på sådan et langt ophold, blandt flere forskellige lande. Jeg tror og håber, at det giver mig en velfortjent, (synes jeg selv), pause fra hverdagens trummerum, og ikke mindst den danske kulde som der slår til. Og selvom denne dag mest af alt har føltes som en mild og rar forårsdag, så lyder 35 grader altså en tand mere spændende, høhø. Jeg glæder mig til at opleve en ny og anderledes kultur med alt hvad det indebære, overskride nogle af mine egne grænser, og opdage en hulans masse spændende og unikke steder, som ikke er til at finde herhjemme i lille Danmark. Indtil jeg finder det der internet igen, så må I alle have en fantastisk aften, weekend og alt derimellem. Jeg er sikkert i fuld færd med at pleje mine jetlags når jeg en gang er landet i Phnom Phen. Sov rigtig godt!plakat-18-verdenskort

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom

Mødet med en fremmed..

14

Shopping kan føre til mange gode ting – det har jeg for nyligt lært. Her gik jeg og troede at det primært førte til nye items i klædeskabet, og måske en kaffe med en sød veninde inden målstregen – men det kan åbenbart også føre nye bekendtskaber til sig. Eller det vil i min situation sige, et møde med en fremmed. Jeg stod ved kassen i Other Stories, for at være helt eksakt, hvor jeg langede det ene stykke sommertøj over kassen efter det andet, alt imens jeg kom i snak med den søde ekspedient på den anden side. Jeg grinte og fortalte at jeg normalt ikke er på jagt efter helt så meget sommertøj i en kold måned som januar, men at der altså var en mening med galskaben, da jeg altså skulle på en længere rejse (Cambodia, Vietnam og Thailand, red). Jeg slæbte mit habengut med mig, og tog de sidste skridt ud af butikken, da en pige råbte beskedent efter mig. Hun havde nemlig hørt min lille fortælling og ville blot sige god tur, og høre hvad det frivillige arbejde gik ud på. Hun havde nemlig et kæmpe rejsehjerte, og havde selv været et utal af steder, deriblandt Vietnam som hun i den grad kunne anbefale. Vi stod ude foran butikken i 10 minutter, hvorefter vi begav os sammen ned af rulletrappen og ud på gaden, hvor vi fortsatte samtalen i mindst femten minutter. Det var enormt hjerteligt og helt igennem udansk. Det var en fantastisk følelse, at kunne tale løst og fast med en så fuldstændig fremmed som jeg aldrig havde mødt før, på en ganske almindelig hverdagseftermiddag. Vi fandt ud af, at vi delte samme interesse for det skrevne og begge to kunne se os selv som journalister fremadrettet. Hun fortalte at hun var i fuld færd med sit speciale og at hun gik på RUC ligesom jeg selv. En fantastisk personlighed som jeg ikke anede eksisterede. Jeg nåede desværre ikke at spørge om hendes navn, for det kunne da have været hyggeligt at snakke sammen igen en anden dag. Hvem ved, måske vi mødes igen 🙂

En lille historie som fortæller, at vi vidst ikke er så fremmede for hinanden som vi kan have tendens til at tro. Et budskab om at turde række hånden frem og møde andre mennesker lige præcis dér hvor de – eller vi nu en gang er. Nu vil jeg gå tilbage til ‘Den store pakkedyst’, eller ihvertfald en gigantisk bunke af alverdens sager som jeg skal have sorteret i. Begrænsning bliver desværre nok aldrig rigtig min ting 😉

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom

S u n d a y s t r o l l

IMG_4521Vinteren viste sig fra sin bedre side på denne dejlige søndag, det må jeg sige! Det var ikke lige så koldt som de andre dage, og det er jo soleklart nu hvor sneen er på afveje og så småt smelter væk igen. Selvom der er et eller andet over sne om vinteren, for det er der. For uden sne er det bare koldt og kedeligt – sneens flotte natur opvejer næsten at vi skal pakke os tre gange så meget ind 🙂 Det er så fint at kigge udover et landskab dækket i hvide nuancer – det hele føles så rent og naturligt. På trods af den manglende sne, var det nu alligevel rart at slentre ned af Nørrebrogade, ned til søerne og tilbage igen, uden at fryse helt ind til knoglerne. Jeg nød ligefrem at være udenfor, for første gang i mange dage. Det føltes mest af alt som en kølig efterårsdag, mens jeg gik på opdagelse på Indre Nørrebro. Jeg er en smule forelsket i denne hyggelige og mangfoldige bydel. En bydel som jeg med tiden er blevet mere og mere glad for. Det er som om der konstant dukker nye og spændende steder op, lige fra caféer til butikker og bygninger. Denne formiddag mærkede jeg en ro over byen, en utrolig levende men samtidig rolig atmosfære som spejlede sig i tågen.

FullSizeRender-1

På min videre færd, fangede en lyserød facade mit blik. En gade jeg har gået forbi hundredevis af gange, men som af en eller anden grund først kom rigtig til syne i dag. Der gad jeg godt bo, tænk at vende hjem til dette syn hver evig eneste dag – det kan da kun gøre én glad, deroppe, i låget. Jeg elsker lyserødt i gadebilledet, can’t help it 😉 En smuk og nærmest eventyrlig dag, helt uden brug af filter. Nu vil jeg gå tidligt i seng, og være klar på endnu en fantastisk dag i morgen. Sov godt derude <3

FullSizeRender-2

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom

Hverdagens små glæder..

Saturday-586x330

Det er lørdag og endnu en uge er gået, hurtigere end den plejer – eller sådan føles det ihvertfald. Mads og Monopolet spiller i mine ører, og jeg ligger nu i sengen og slapper af for fulde drag. Det er enormt tiltrængt at kunne sove længe, og tage dagen i lige akkurat det tempo som jeg allerhelst vil. En uge med planlægning, pakkelister og indkøb af de nødvendige ting, som jeg skal have med mig på min lange rejse. Der er godt mange ting at holde styr på, når man skal være væk i to måneder. Av min arm 😉

Ugen har budt på mange forskellige ting, eksempelvis et besøg på Louisiana med min søde veninde Julie. Dette kan i den grad anbefales, men skynd jer for det slutter allerede i morgen, søndag den 24. januar! Udstillingerne af Yayoi Kusama er så fine, og der blev taget tusindvis af billeder af de mange rum sprængfyldt med prikker i forskelliger farver. Kunst som på mange måder passer til nutidens måder at forholde sig til det på, nemlig æstetik som gør det muligt at bevæge sig i – og tage billeder til Instagram naturligvis 😉

IMG_4414

FullSizeRender
Dog formår hverdagen en gang i mellem at stråle helt på egen hånd, uden at jeg eller andre skal have en finger med i spillet – og det er nu ret finurligt. Onsdagen viste sig nemlig at være en dag som spillede på alle tænkelige måder, bogstaveligt talt. Og det sætter jeg pris på i en måned som denne. I modsætning til sommeren hvor det meste kører helt af sig selv.

Dagen startede egentaget som de fleste andre, jeg tog på arbejde og hyggede mig med børnene udenfor i sneen det meste af dagen. Det er utroligt som man kan blive et barn igen når sneen daler – og i en børnehave er det ganske tilladt med sneboldskamp og kælkning dagen lang. Som afslutning på eftermiddagen fik jeg tidligere fri, hele 20 minutter faktisk. Bagefter drog jeg mod Frederiksberg centret, hvor den skulle stå på sommerferietøj-shopping. Og det er altså ikke helt nemt i januarmåned, hvor det bugner med striktrøjer, vinterstøvler og dunjakker, men jeg klager dog bestemt ikke over at skulle rejse på fredag 😉 I kampens hede faldt jeg over en skjorte som har været under luppen længe, men denne gang på udsalg! Og til hele 50 procent endda – den røg derfor under armen og med mig hjem. På hjemvejen forløb trafikken som den skulle, og da jeg havde handlet spillede min yndlingssang netop i radion! 😍 Jeg elsker dage som disse. I bund grund handler det om at fortsætte den positive spiral, på den måde er det altså en del nemmere at være glad og positiv. Jeg vil ihvertfald gøre mig for at denne lørdag kan forløbe lige så fandens fantastisk. God lørdag og god weekend!

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom

Eventyr og alt derimellem..

Collage-Thailand

Det er ved at være længe siden jeg sidst har berettet omkring mine tusindvis af tanker, som jeg ofte gør mig i her på bloggen. En af (de sjovere) grunde er, at jeg skal ud og rejse, næ faktisk på eventyr, no more no less. Jeg skal, om bare to uger, til hele tre forskellige lande over to måneder –  nemlig hhv. Cambodia, Vietnam og Thailand. Formålet med denne eksakte tur er delt op i to, for de som er interesserede. Vi starter med en måned i Cambodia, hvor vi skal lave frivilligt arbejde i form af formidling og kommunikation i forhold til de sundhedsmæssige problemstillinger som forekommer hos befolkningen. Vi skal derfor være med til at informere og nedskrive disse budskaber – udover det, så ved vi ikke præcis hvad der skal ske, men spændende bliver det. Det er jeg sikker på. Punktum. 😉 Måneden efter foregår i Vietnam og Thailand, to uger hvert sted, hvor den står på ferie og eventyr. Ud fra hvad jeg har hørt, så skulle der være helt fantastisk begge steder, og jeg kommer vidst hjem med en overordentlig en på opleveren.

Jeg er muligvis lige så spændt som jeg er nervøs, for én ting er sikkert det er ekstremt nyt og anderledes for mig. Jeg har aldrig, og hold nu fast aldrig, rejst udenfor Europa – og det siger vidst en del. Jeg er ganske vant til at rejse til forskellige himmelstrøg, men altså inden for Europas kendte grænser – både Storby – og Charterferier. Derfor ved jeg ikke helt hvad der venter mig af dette, eller hvad jeg skal forvente om ikke andet, men det kan vidst også have sine fordele, for en tryghedsperson som mig 😉 Valget om at tage afsted har været længe undervejs, for det er egentlig ikke noget jeg som sådan har haft trang til at gøre. Og havde mine tre rejsemakkere ikke spurgt mig, så var jeg nok blevet her i bette Danmark. Men nu måtte tid være til at prøve noget fuldstændig anderledes og nyt. En ny start på år 2016, og forhåbentlig kommer jeg hjem igen med fornyet energi til at samle tankerne og komme ud på den anden side. At opleve en anden kultur, det tror jeg kan være enormt sundt, og at komme væk fra vinterkulden herhjemme ikke desto mindre, høhø. Vintermånederne er bestemt ikke min kop te (eller kaffe om man vil), selvom det kan være hyggeligt at sidde indendørs, bevares. Men når man står og mangler den store ske i dette foretagende, så er bestemt ikke lige så hyggeligt 😉
Jeg ER og BLIVER en sommerpige, og derfor bliver det overdrevet lækkert uanset hvad. Jeg tænker ikke at det bliver noget problem, at leve i en afslappende atmosfære døgnet rundt, eller at have muligheden for at ligge på stranden og spise lækker frugt hver evig eneste dag. sell_Dragon_fruit

Jeg håber I alle har en fantastisk fredag aften, hvad end I laver på gader og stræder. Jeg har valgt at tage mig en tiltrængt aften hjemme, i selskab med X-factor, dyne, og mad i sengen! Jep, lige som jeg allermest har brug for det 🙂

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom

Den der kærlighed.. hvorfor er det så hulans svært?

tumblr_mz3gw89KZb1slhkaxo1_500Alle der nogensinde har set eller stødt på Gossip Girl kender vidst til både Chuck bass, Nate Archibald og Dan Humphfrey. Og hvem ville nogensinde sige nej til en eneste af disse herrer? Desværre er jeg hverken frøken Blair – eller Serena, så det bliver nok sværere end som så. Udover deres fælles good-looking, er de tre vidt forskellige fyre med hver deres personlighed og karakteristika. Alligevel tiltrækker de alle noget i mig, men det er jeg sikkert ikke alene om 😉

Dan er sød og charmerende, med hjertet på rette sted. Også er han er trofast og en god ven. Et egenskab jeg sætter højt i et forhold, som skal baseres på især tryghed, kærlighed og betænksomhed.

Chuck derimod er en værre én (do I need to say more), som ikke er lige så følelsesmæssigt involveret (i starten ihvertfald), men med tiden bliver stærkere og stærkere i kærlighedens navn. Nøgleordene må her være eventyr og mystik, noget som Blair ganske rigtigt bliver draget af – og egentlig også jeg selv. Kærlighed som ikke kun er dejligt og rart, men også spændende. Dog ved jeg ikke, om denne slags kærlighed alligevel ville blive noget trættende i længden.

Sidst men ikke mindst, er der Nate. Skolens flotte fyr, med en personlighed som er mere lig Dan’s end Chuck’s. En fyr som holder på sine ord. Han hjælper sine venner uden undertoner, konkurrencer eller spil – når GG altså ikke har været på spild 😉 Her kommer spørgsmålet til en million så, hvilken kærlighed er bedst? For der er vidst ingen garanti når kærlighed er på dagsordenen. Det er aldrig nogensinde til at vide sig sikker, det har jeg, med tiden, for alvor fundet ud af. Kærlighed er som mennesker, komplet forskellig og uden facit. En lang proces som kan veksle fra tid til anden. Det er ikke nødvendigvis enten/eller, for kærlighed er forudsigelig og foranderlig. Ligesom tiden. Den kan gå hurtig eller langsomt. Men er aldrig meningsløs. For mig er kærlighed en blanding af spænding, eventyr og venskab. Og hvis det er muligt inden alt for længe, så er jeg den første til at melde mig. Måske det alligevel er lettere end som så, men det må tiden vise. Jeg synes ihvertfald det er svært, og jeg kan mærke en frustration helt fra hovedet og ned i tæerne. Hvorfor er det så sådan, og er vi måske bare for kræsne, eller for utålmodige?

Gambling er der ihvertfald nok af, men når jeg finder den kombination jeg ikke kan leve uden, så satser jeg alle mine jatoner. Og indtil da vil jeg lade universet tale for sig. For en ting har jeg lært, man kan ikke skynde på kærlighed <3

flat,800x800,075,f.u1

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom

Velkommen 2016 + et tilbageblik på året der gik

IMG_4159

Nytår, et nyt år er rakt ud til os og ét er netop afsluttet. Det er derfor tid til at skrive 2016, og samle op på det forgangne år. Det er en egentlig et ret fin måde hvorpå vi kan stoppe op og tænke over livet, og ajourføre enten hvor langt vi er nået, eller hvilke nye mål, delmål eller nytårsforsæt vi gerne vil opnå inden for en given tidsramme. Jeg gør det selv, men desværre er det en gang i mellem lettest at se tilbage på alt det som ikke skete, eller det jeg mistede. For jeg må indrømme at år 2015 vidst ikke ligefrem har været mit år, det har på ingen måde været lutter lagkage. Derfor kiggede igår min Instagram-profil igennem, som vitterligt agerer min dagbog på daglig basis. Der sad jeg og hyggede mig over alle de dejlige minder der ligger lige netop der, godt nok på nettet frit tilgængeligt, men alligevel. Jeg kunne nemlig se at jeg faktisk havde opnået langt mere end jeg gik og troede (havde glemt). Glimtende og dagene mellem alt det dårlige, ja, de var egentlig ret sjove, hyggelige eller festlige. Og det gjorde mig glad, sådan helt indeni. At jeg på trods af en massiv modgang har formået at holde mig oppe, kørende og igang – det er for mig en kæmpe stor ting, og samtidig en gigantisk highfive til mig selv. Nedenfor er fem af de øjeblikke som jeg har valgt at skitsere som de allerbedste.

  • Jeg blev bachelor i juni måned, yay.
  • Min lille baby, bloggen her, blev født 😉
  • Jeg var i praktik hos søde MM, Twinpaks og Fie Aspöck!
  • Og derved til en masse hyggelige events.
  • Og sidst min ikke mindst, så blev jeg Gudmor til den smukkeste lille babypige, Ella.

Grunden til at jeg er så tilbøjelig til at forglemme, og huske på de ting som ikke er hændt, er  for det meste ved sammenligning. Ja den pokkers sammenligning, som vi vidst alle gør os i. Når venner som bekendte rundt omkring på de sociale medier, især Facebook, skildrer med enten forlovelse, at de venter sig eller har fået drømmejobbet. Så er det ikke til at undgå at kigge indad i selvsamme øjeblik, og indse hvor langt man er fra netop dette. Og ja, det hele skal (forhåbentlig) nok komme når tid er. Det er bare svært, når ‘alle andre’ træder flere skridt op af trappen, og jeg bliver ved med at falde ned af den 😉 Følelsen af at stå tilbage, også selvom jeg udemærket ved, at jeg ikke er alene om denne! I forhold til kærligheden dette år, kan jeg godt være lidt af en lyseslukker og pludselig tro mere på Carrie B’s statement: ”Maybe our girlfriends are our soulmates and guys are just people to have fun with”. Nytårsaften, lige inden rådhusklokkerne gjorde klar til at velkomme 2016, som vi stod der var mine piger om noget mine soulmates, dem som jeg ikke kan eller vil leve uden. Men lad os håbe at 2016 vil være en tand bedre, i både i kærlighedens navn, og at alle vil forblive raske.

Et nyt år med komplet blanke sider, hvad vi vil gøre med disse det er op til os selv. En ting er blot sikkert, 2016 bliver ikke en dyt anderledes end de forrige, medmindre vi selv rækker ud og ændrer på det. No one is you, and that’s the power. Rigtig godt Nytår!

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom