Hverdagens små glæder..

S u n d a y s t r o l l

IMG_4521Vinteren viste sig fra sin bedre side på denne dejlige søndag, det må jeg sige! Det var ikke lige så koldt som de andre dage, og det er jo soleklart nu hvor sneen er på afveje og så småt smelter væk igen. Selvom der er et eller andet over sne om vinteren, for det er der. For uden sne er det bare koldt og kedeligt – sneens flotte natur opvejer næsten at vi skal pakke os tre gange så meget ind 🙂 Det er så fint at kigge udover et landskab dækket i hvide nuancer – det hele føles så rent og naturligt. På trods af den manglende sne, var det nu alligevel rart at slentre ned af Nørrebrogade, ned til søerne og tilbage igen, uden at fryse helt ind til knoglerne. Jeg nød ligefrem at være udenfor, for første gang i mange dage. Det føltes mest af alt som en kølig efterårsdag, mens jeg gik på opdagelse på Indre Nørrebro. Jeg er en smule forelsket i denne hyggelige og mangfoldige bydel. En bydel som jeg med tiden er blevet mere og mere glad for. Det er som om der konstant dukker nye og spændende steder op, lige fra caféer til butikker og bygninger. Denne formiddag mærkede jeg en ro over byen, en utrolig levende men samtidig rolig atmosfære som spejlede sig i tågen.

FullSizeRender-1

På min videre færd, fangede en lyserød facade mit blik. En gade jeg har gået forbi hundredevis af gange, men som af en eller anden grund først kom rigtig til syne i dag. Der gad jeg godt bo, tænk at vende hjem til dette syn hver evig eneste dag – det kan da kun gøre én glad, deroppe, i låget. Jeg elsker lyserødt i gadebilledet, can’t help it 😉 En smuk og nærmest eventyrlig dag, helt uden brug af filter. Nu vil jeg gå tidligt i seng, og være klar på endnu en fantastisk dag i morgen. Sov godt derude <3

FullSizeRender-2

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hverdagens små glæder..