Au revouir.. Og på gensyn!

SÅ kom dagen hvor det er på tide at sige på gensyn, og det er sværere end jeg gik og troede. Det er jo altså kun 2 måneder, nærmest ingenting. Blot 60 dage, men for en første gangs backpacker som jeg, der skal være langt væk i mere end 14 dage, får det mig nu en gang til at savne. Savne de mennesker er inden for rækkevidde, dem jeg ser ofte nok til at mangle på en tur som denne. Specielt hende min lille søde guddatter, som jeg har skrevet så meget om. Ja hende som kun er 6 måneder, og som når at blive 8 måneder allerede inden jeg er tilbage, ih den er hård. Der sker så meget i den alder, som jeg kommer til at gå glip af. Heldigvis lever vi i år 2016, hvor det er muligt at kommunikere over landegrænser – så mon ikke det hele nok skal gå alligevel? Jeg er nok bare i et sentimentalt øjeblik, hvor det hele er så nyt og anderledes. Det er jo nærmest som at være forelsket! Høhø.

Det er altså aftenen inden min helt store rejse og mit første rigtige eventyr, om man vel, og jeg sidder i dette øjeblik og kigger hen på min propfyldte backpacker taske. Det hele har været længe undervejs, og nu vil jeg egentlig gerne bare afsted – ud og opleve de mange steder. Timerne føles som dage og så alligevel ikke, for samtidig føles det som om at de går de hurtigere end nogensinde. Lige indtil vi bestilte rejsen tror jeg ikke helt at situationen var gået op for mig. Det var lidt som et sjovt spil, hvor vi betalte med uægte penge, som i ‘Matador’. Og før jeg står med mine stænger solidt plantet i Cambodja, kommer det nok heller ikke helt til at gå op for mig 😉 Men det er altså top virkeligt og jeg glæder mig! Der er nu blot 16 timer til jeg sidder i en flyver, højt højt oppe, i uendelig mange timer, og jeg synes det er vildt. Jeg havde aldrig, i min vildeste fantasi, forestillet mig at tage på sådan et langt ophold, blandt flere forskellige lande. Jeg tror og håber, at det giver mig en velfortjent, (synes jeg selv), pause fra hverdagens trummerum, og ikke mindst den danske kulde som der slår til. Og selvom denne dag mest af alt har føltes som en mild og rar forårsdag, så lyder 35 grader altså en tand mere spændende, høhø. Jeg glæder mig til at opleve en ny og anderledes kultur med alt hvad det indebære, overskride nogle af mine egne grænser, og opdage en hulans masse spændende og unikke steder, som ikke er til at finde herhjemme i lille Danmark. Indtil jeg finder det der internet igen, så må I alle have en fantastisk aften, weekend og alt derimellem. Jeg er sikkert i fuld færd med at pleje mine jetlags når jeg en gang er landet i Phnom Phen. Sov rigtig godt!

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom