I don’t like. I love love love it.

3D2BBCD0-4CC7-4F0B-AA8F88B187404AC4_agendaJeg elsket at være forelsket, jeg er forelsket i følelsen, i forelskelsen, simpelthen. Det er en ren lykkerus, og jeg higer efter den, og tror på at den med tiden nok skal komme under huden på mig igen. Det skal den. Og jeg er faktisk slet ikke i tvivl, for jeg kan ikke undvære den. Også selvom det kan være svært når ens hjerte bliver knust, og fremtiden for en stund pludselig ser sort ud. Den person som man har delt sine inderste tanker med, og som forinden var en del af ens fremtid, alligevel ikke er ‘the one’, så skabes der, for de fleste vil jeg tro, en følelse af fortabthed. Tanken om at skulle starte forfra med en ny person, det gør mig en smule bange. For selvom ‘de kloge’ siger at der er en til os allesammen, så kan det alligevel være svært. For hvor hulan er han så henne? Der er millioner derude, i den store vide verden – men at lade sig nøjes, det er det sidste jeg ønsker. Skal det være, så lad det være! En flirt hist og her det er en ting, men forevigt der vil jeg ikke nøjes. Ikke i min vildeste fantasi. Men, man kan som bekendt ikke skynde på kærlighed og der er intet andet for, end at lade tvivlen komme skæbnen til gode, for det er trods alt den der ryster godteposen i sidste ende. Det tror jeg på, inderst inde ihvertfald 😉 

Jeg hører ofte folk dele vandende ved enten at sige sætninger som, har du fundet en?, eller det helt modsatte nemlig, at det er vigtigt at kunne være alene, og ikke være afhængig af en mand. Og egentaget, så vil de allesammen jo bare os, (og her hentyder jeg til alle os singler), det allerbedste, men det kan være umådeligt frustrerende at høre. Begge dele faktisk. Jeg kan kun være helt enig, for det er godt og sundt at kunne være alene, og derved lære at det er fuldstændig okay. Men, bare fordi i vi kan, er det så ensbetydende med at vi vil? For mig er det fedeste i verden kombinationen mellem alenetid og tid sammen med andre, uanset relationen. Men jeg kan nu ikke undvære ham der Mr. Right, som jeg leder efter med lys og lygte – tålmodigheden kommer af og til på lidt af en prøve, høhø. For når man først har smagt på den der kærlighed, så er det altså som en afhængighed, muligt at leve uden, men fandens hårdt og ikke særlig behageligt.
Jeg vil slutte af med et tilråb til alle singler derude, om at satse alt, og aldrig give op. Jeg håber at finde en som vil have mig, helt som jeg er. Én som er god for mig, og som har lyst til at blive hele livet. Så jeg igen kan blive helt forgabt, og fortabt uden, og sige at jeg fucking elsker ham!

what-you-are

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom

Bonjour and hello!

Hello-Im-back
Så, efter knap to måneder, er jeg atter på min pind igen. Yay! Og jeg har lært en masse 😉 Det hele startede lige her, næsten ihvertfald, hvor jeg delte alle mine tusindvis af tanker omkring min første rigtige backpackertur (flashpacker, om man vil) 😉 Jeg har været på mit livs eventyr, og ingen anden formulering kan gøre det. Forhåbentlig er livet ét stort eventyr, masser af små eventyr i spandevis de næste mange år. Alligevel vil jeg betegne min to måneders rejse til Asien (Cambodja, Vietnam og Thailand), som mit livs rejse og eventyr. Det er alene af den grund, at jeg har oplevet ting som jeg ikke havde prøvet før, mødt mennesker som jeg ikke ville være foruden og bevæget mig ud i en masse nye – og anderledes aktiviteter. Jeg har sprunget en masse af mine grænser, som har givet mig meget mere blod på tanden – både i forhold til mig selv og ikke mindst andre. Jeg vil anbefale det til alle!

En ting jeg er blevet betydeligt bedre til, efter jeg er kommet hjem til Danmark igen, er at sige pyt. For hvis man lærer en ting på sådan en lang tur, så er det at man ikke kan planlægge sig fra alting. Man bliver nogen gange nødt til at ‘go with the flow’, så at sige, for nogle ting simpelthen bare er vigtigere end andre. Når man (man, fordi jeg tror jeg kan tale på de flestes vegne) så ovenikøbet rejser flere sammen, er der mange andre behov at lytte til end sine egne. Vigtigheden i at kunne sige pyt bliver enorm når man skal gå på kompromis, og samtidig ikke miste sine egne behov og eventyr i farten. ‘Pyt med om det bliver på den måde jeg havde tænkt, så længe jeg kan få det bedste ud af situationen’. Sådan lød en af nøglesætningerne gennem min rejse. Det var svært, og til tider rigtig hårdt, men hvor giver det dog bare enormt meget energi at lade skuldrene synke og tænke i nuet. Får man ikke den ene ting, så får man helt sikkert noget andet, som om muligt er meget federe.

Udover mit nye ordforråd ‘pyt’, har jeg personligt lært, at jeg nogengange skal hoppe ud i tingene, stoppe tankestrømmen og bare gøre det. Just do it, som Nike så fint beskriver det i deres slogan. På den måde lærer man utrolig meget om sig selv, sine behov og sine grænser. Og det er lige præcis hvad der skete for mig. Ting som jeg ikke førhen turde eller blot tænkte på før rejsen, er i dag nogle af de ting som jeg holder allermest af, eller prøver at blive bedre til. Jeg har for eksempel lært, at jeg er meget mere glad for fysiske aktiviteter i naturen end jeg gik og troede. Det lærte især to søde veninder mig. Efter at have bestiget og trecket i Nordvietnams rismarker og bjerge, har jeg lært at det er en ting som giver mig enormt meget energi og gåpåmod. Det har givet mig en fornyet energi til at bestige de hundredevis af ting som jeg går og samler mod til i hverdagen. For jeg gjorde det. Jeg kunne. Jeg ville. Alt i alt har min rejse været med til at sprede en overordentlig omgang energi til mine tanker. At opleve lande, der er så synligt forskellige fra et land som Danmark er sundt. Det tror jeg virkelig. Ikke kun af den grund, at nogle er fattigere og ikke har de samme muligheder. Men nemlig også den anden vej rundt, at andre folkefærd kan give så meget på energikontoen i form af smil, glæde og hjælpsomhed. På kryds af de forskellige nationaliteter, mødte jeg forskellige måder at leve på, og forskellige måder at møde verden på. Især den Cambodjanske befolkning som alle hver og en, er nogen af de gladeste mennesker jeg nogensinde har mødt. De hilste dagligt på os, og specielt børnene stoppede op og talte til os.

FullSizeRender

En livsglæde og socialitet som jeg allerede mangler, efter blot 10 dage i Danmark. Det er en ganske anden livssituation herhjemme! SMIL for pokker. Smil ud over hele femøren, for ved I hvad, det smitter! 🙂 🙂 🙂

Dejlige mandag aften til alle! Jeg vil nyde resten af min lige præcis hvor jeg sidder nu, nemlig på min altan og ser solen gå ned!

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom