Abestreger og alt derimellem...

Bonjour and hello!

Hello-Im-back
Så, efter knap to måneder, er jeg atter på min pind igen. Yay! Og jeg har lært en masse 😉 Det hele startede lige her, næsten ihvertfald, hvor jeg delte alle mine tusindvis af tanker omkring min første rigtige backpackertur (flashpacker, om man vil) 😉 Jeg har været på mit livs eventyr, og ingen anden formulering kan gøre det. Forhåbentlig er livet ét stort eventyr, masser af små eventyr i spandevis de næste mange år. Alligevel vil jeg betegne min to måneders rejse til Asien (Cambodja, Vietnam og Thailand), som mit livs rejse og eventyr. Det er alene af den grund, at jeg har oplevet ting som jeg ikke havde prøvet før, mødt mennesker som jeg ikke ville være foruden og bevæget mig ud i en masse nye – og anderledes aktiviteter. Jeg har sprunget en masse af mine grænser, som har givet mig meget mere blod på tanden – både i forhold til mig selv og ikke mindst andre. Jeg vil anbefale det til alle!

En ting jeg er blevet betydeligt bedre til, efter jeg er kommet hjem til Danmark igen, er at sige pyt. For hvis man lærer en ting på sådan en lang tur, så er det at man ikke kan planlægge sig fra alting. Man bliver nogen gange nødt til at ‘go with the flow’, så at sige, for nogle ting simpelthen bare er vigtigere end andre. Når man (man, fordi jeg tror jeg kan tale på de flestes vegne) så ovenikøbet rejser flere sammen, er der mange andre behov at lytte til end sine egne. Vigtigheden i at kunne sige pyt bliver enorm når man skal gå på kompromis, og samtidig ikke miste sine egne behov og eventyr i farten. ‘Pyt med om det bliver på den måde jeg havde tænkt, så længe jeg kan få det bedste ud af situationen’. Sådan lød en af nøglesætningerne gennem min rejse. Det var svært, og til tider rigtig hårdt, men hvor giver det dog bare enormt meget energi at lade skuldrene synke og tænke i nuet. Får man ikke den ene ting, så får man helt sikkert noget andet, som om muligt er meget federe.

Udover mit nye ordforråd ‘pyt’, har jeg personligt lært, at jeg nogengange skal hoppe ud i tingene, stoppe tankestrømmen og bare gøre det. Just do it, som Nike så fint beskriver det i deres slogan. På den måde lærer man utrolig meget om sig selv, sine behov og sine grænser. Og det er lige præcis hvad der skete for mig. Ting som jeg ikke førhen turde eller blot tænkte på før rejsen, er i dag nogle af de ting som jeg holder allermest af, eller prøver at blive bedre til. Jeg har for eksempel lært, at jeg er meget mere glad for fysiske aktiviteter i naturen end jeg gik og troede. Det lærte især to søde veninder mig. Efter at have bestiget og trecket i Nordvietnams rismarker og bjerge, har jeg lært at det er en ting som giver mig enormt meget energi og gåpåmod. Det har givet mig en fornyet energi til at bestige de hundredevis af ting som jeg går og samler mod til i hverdagen. For jeg gjorde det. Jeg kunne. Jeg ville. Alt i alt har min rejse været med til at sprede en overordentlig omgang energi til mine tanker. At opleve lande, der er så synligt forskellige fra et land som Danmark er sundt. Det tror jeg virkelig. Ikke kun af den grund, at nogle er fattigere og ikke har de samme muligheder. Men nemlig også den anden vej rundt, at andre folkefærd kan give så meget på energikontoen i form af smil, glæde og hjælpsomhed. På kryds af de forskellige nationaliteter, mødte jeg forskellige måder at leve på, og forskellige måder at møde verden på. Især den Cambodjanske befolkning som alle hver og en, er nogen af de gladeste mennesker jeg nogensinde har mødt. De hilste dagligt på os, og specielt børnene stoppede op og talte til os.

FullSizeRender

En livsglæde og socialitet som jeg allerede mangler, efter blot 10 dage i Danmark. Det er en ganske anden livssituation herhjemme! SMIL for pokker. Smil ud over hele femøren, for ved I hvad, det smitter! 🙂 🙂 🙂

Dejlige mandag aften til alle! Jeg vil nyde resten af min lige præcis hvor jeg sidder nu, nemlig på min altan og ser solen gå ned!

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Abestreger og alt derimellem...