Komplimenter så det batter!

Jeg prøver, så vidt det er muligt, at uddele komplimenter i ny og næ, men når jeg sådan sidder og tænker over det, så modtager jeg vist nok flere end jeg giver! Og det skal der laves om på. Ikke fordi jeg ikke har lyst, men ofte forbliver de desværre bare i tankerne. Men ting er dog sikkert og det er, at komplimenter skal menes. Efter min mening, bevares! Heldigvis er jeg virkelig god til at fortælle de mennesker tæt på mig at jeg elsker dem. Nogen gange lidt for meget, men på den anden side så hellere et par gange for meget end slet ikke. I min optik kan man ikke misbruge ordet, så længe man mener det. Jeg er enormt kærlig og følsom af person, og derfor ligger det mig meget nært. Det kommer hjemmefra, hvor min mor konstant fortalte hvor højt hun elskede mig hver evig eneste dag – og hun gør det stadig. Og ved I hvad, det er intet mindre end fantastisk! <3

I sidste uge modtog jeg hele tre søde ord, med bare et par dages mellemrum. Det første kom på mit arbejde, hvor en moster hentede sin niece, en af mine yndlingsbørn (shh). Hun kiggede på mig og sagde følgende “Gud, hvor har du egentlig nogle flotte øjne, og hvor ofte er det lige at de matcher til trøjen”. Jeg havde en kamelfarvet trøje på den dag, bare så det ikke kommer helt ud af kontekst, og I tror at jeg havde en helt vildt underlig farve på, haha. Et oprigtigt kompliment, helt igennem kærligt. Et par dage efter fortalte min kusine mig, at jeg forresten har fået mig en ret flot hårfarve (det er lige blevet farvet, red), og det varmede altså også. To ud af de tre komplimenter som går på udseendet, men derfor betyder de nu lige så meget 😉 Den sidste, og ikke mindst fantastiske, kom fra min veninde Signe, som sendte en af de sødeste beskeder længe. Heri fortalte hun hvor dejlig jeg var, og hvor glad hun var for at være min veninde! Jeg elsker elsker elsker det. Og hende! Ih hvor kan sådanne ‘småting’ i hverdagen dog bare gøre mig glad i låget.