Lidt om nøgler og andet godt..

FullSizeRender-1

Der var en gang hvor alting var simpelt og ligetil. En tid, hvor vi tænkte og sagde præcis hvad vi havde lyst til. Det kan jeg godt savne lidt. Men heldigvis kan det være lige så fantastisk, og ikke mindst befriende at være omgivet af børn og deres undren. Det er præcis hvad jeg elsker allermest som vikar. En sjælden livsglæde som vi alle burde dele. Spørgsmål eller sætninger som er umiddelbare og finurlige. En dreng på 3 år kiggede for noget tid siden på mit nøglebundt og sagde: “Hvor er de gode, fordi der er mange nøgler på.” Armen det kan jeg jo kun give den søde lille dreng ret i. The more the merrier. Lige mine ord, for det er jo fuldstændig rigtigt. For helt ærligt, hvad er der over et nøglebundt uden nøgler eller nøgleringe? Mit er ihvertfald liret godt og grundigt op, som man kan se på billedet lige ovenover.

En anden dag spurgte jeg den sødeste pige på 3 år, om jeg ikke godt måtte låne hende med hjem, hvortil hun svarede: “Jamen, så har mor jo ingen sød pige derhjemme.” Ganske rigtigt. Jeg prøvede igen, og sagde at jeg jo aldrig har nogen sød pige derhjemme. Så sagde hun, præcis som man kunne fristes, at jeg jo bare kunne gå ud og købe en sød pige. Hvor henne vidste hun dog ikke, det var en sag jeg selv måtte klare. Børn er fantastiske, og jeg elsker at være omgivet af dem – både på arbejde og i fritiden. De bringer et smil frem på mine læber og jeg tænker at jeg selv skal ‘købe’ to af slagsen, når jeg finder ud af hvorhenne (med hvem) 😉

Gog lørdag, nu vil jeg bevæge mig afsted, med favnen fuld af gaver, for jeg skal nemlig til min elskede lille guddatters allerførste fødselsdag. Og jeg kan slet ikke vente med at fejre hende! <3

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom

Well hello.. again!

too_late_to_say_sorry_closeup-2

Min tålmodighed er om noget blevet sat på en kæmpe prøve det sidste lange stykke tid. Jeg har haft umådeligt mange løse ender at holde styr på, og jeg må derfor beklage den tysse periode herinde, is it too late now to say sorry? Det håber jeg ikke, og ellers synger jeg gerne Justin Bieber for fuld skrue 😉

Det der med at komme hjem efter en længere rejse, hvor alting synes nemt overskueligt og ligetil, for at komme hjem til en kæmpe rodebunke om man vil. Hvor alting føles som tusind garnnøgler vinklet ud over det hele, til et kæmpe spindelvæv. Av min arm altså. Men heldigvis ser situationen en smule lys ud for tiden, for jeg endte alligevel med at finde et job, komme ind på den kandidat uddannelse jeg ville næstefter journalistik, nemlig kommunikation på RUC – og jeg håber sådan jeg bliver glad for det. For skrive det vil jeg! Og forhåbentlig kan det hjælpe mig i den rigtige retning. Fingers crossed. Dating livet er til gengæld helt som det plejer, lidt noget hø, hverken ikke-eksisterende, eller mangelfuldt, men min Mr. Big er altså bare ikke dukket op endnu. Jeg arbejder skam på sagen, trust me, høhø! Selvom jeg op til flere gange har været træt, åh så træt af at date den ene idiot efter den anden, jep I said it. Fyre som egenttaget bare gerne vil knalde balloner, mens jeg gerne vil plukke blomster. I forstår pointen. Jeg føler lidt nogengange, at jeg når at blive gråhåret før tid, for er det virkelig så svært at finde en der vil det samme. Eller at finde en hvor kemien rent faktisk er der.

Nu vil jeg tage mig sammen og komme i gang med dagen, for hvem ved hvad den har at byde på. Rigtig god (man)dag til alle! <3

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom