Jeg, og resten af verden, tog i dag hul på en ganske ny uge. Kalenderen vil at det er mandag. Og det er egentlig okay, for jeg har haft verdens bedste weekend – med alle dem jeg holder af (næsten) <3

Jeg skulle ekstra tidligt op i morges, og jeg tillod derfor mig selv at snooze alarmen én gang, og så heller ikke en drøjt mere. For det kan ende grueligt galt – det ved vi vidst allesammen efterhånden 😉 Jeg stod op, kiggede ud af vinduet, og bemærkede hvor mørkt og koldt det allerede lader til at være blevet. Vi har i dag den 26. September, og jeg må vidst erkende at dagene med bare ben er talte, OG jeg er virkelig ikke vild med det. Faktisk er jeg ganske utilfreds, hvis jeg selv skal sige det. Men, jeg må videre, med bukser på 😉
Heldigvis er det stadig okay med bare ankler lidt endnu, og dem slipper jeg ikke før det absolut bliver nødvendigt!

Nå, men nok om påklædning og bare lemmer.
Min morgen gik som sådan okay, jeg fik bikset min havregrød sammen, drukket kaffe (med frisk mælk) – jep, de sidste par morgener har jeg været lidt uheldig med for gammel mælk, og kaffe der klumper. Ad! Efter at have pakket (studie) tasken, lagt den sidste og lidt sløsede makeup og gjort klar til musik i ørene, gik jeg stille og roligt ned af trapperne, for at tage min sorte jernhest til stationen (glæden ved at skulle med toget hver morgen) NOT! Hvortil den er fuldstændig ude af syne. Jeg ledte i samtlige cykelstativer, dog uden held –  lige indtil det slog mig, at jeg altså bare måtte bukke under for min egen distræt’ness! Jeg var blot gået hjem i fredags, og havde glemt alt om at jeg egentlig var på cykel, flot ikke? HAHA!  Jeg kom i stedet for sent til mandagens forlæsning, heldigvis sammen med to andre, som vidst også var i mine sko, eller nogle der mindede om ihvertfald 😉

En mandag der mest af alt føles som leverpostej uden topping. Jeg vil derfor gøre mit for at drikke mig en ekstra stor kop kaffe i morgen tidlig, i håbet om at jeg overvinder ugen i stor stil. BTW, så er jeg atter forenet med det sorte lyn, og jeg prøver at holde bedre styr på den fremover (smiley med sved på panden), efterfulgt af abe med hænder for øjnene, høhø.

 

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom

Vi ved det allesammen, at vi i realiteten burde køre med cykelhjelm (eller den nye smarte airbag, som ses på ovenstående billede ;)) – specielt hvis vi nu bruger vores sunde fornuft, og den der ting vi har på øverste etage. Det paradoksale er jo egentaget, at vi ikke længere kan bruge øverste etage, hvis uheldet er ude. Jeg har længe overvejet – hør mig lige, hvor fjollet og dum har man lov at være ‘OVERVEJET’? Når jeg ser mine egne ord her foran mig, sort på hvidt, så er det jo klokkeklart at jeg bør få fingeren ud og komme igang. For min egen skyld, no more, no less.

Især efter jeg igår morges, i den værste myldretid ever, kørte afsted på min cykel, hvortil jeg ser en ung kvinde sidde ud til vejen lidt længere fremme. Jeg blev øjeblikkeligt klar over hvilken episode onsdagen havde bragt hende. Med en hånd til et blødende kranie, to kvinder ved hendes side og en væltet cykel. Jeg fik en klump i halsen og ikke desto mindre, en tåre i øjenkrogen. Jeg kunne se hvordan de to kvinder tog sig af hende, og forsatte derfor på min vej – dog i et langsommere tempo end normalt. Trafikken gik helt i kludder, både cyklister, fodgængere og billister, som ikke gjorde situationen lettere overhovedet. Jeg overvejede i selvsamme sekund at trække cyklen resten af vejen, eller helt at vende om. Et chok sad i mig, så voldsomt at jeg ikke længere kunne tænke klart.

Tænk hvad en skide hjelm, ja undskyld mit sprog) kunne have gjort i denne situation. Jeg skal ikke være bleg for at indrømme, at jeg inderligt håber at det bliver lovpligtigt at bære hjelm præcis som det er i Sverige, for desværre er de fleste af os slet ikke voksne nok til at adskille idioti og lækkerhed. Eller hvad der nu en gang tricker os til denne manglende forstand. Jeg skal ihvertfald investere i en hjelm hurtigere end hurtigt – og heldigvis kan man endda købe de der fine skaterhjelme som faktisk er skide flotte. Kan vi ikke allesammen love hinanden at investere i sådan en fætter, for jeg vil hellere investere i mit liv end at miste det.

Rigtig god dag derude, og tænk jer nu lige om en ekstra gang inden I drøner ud i trafikken. Vi skal nok nå det hele.

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom