It’s the most wonderful time of the year

Det er den 27. december, og efter tre dage med jul og en hulans masse indtryk,  er jeg godt træt, mæt og juleglad. Julen er hjerternes tid, og jeg har været sammen med mange som jeg elsker rigtig højt. December er for de fleste er lig med kærlighed, hygge og familietid, kan det også være en svær tid for rigtig mange. Det er en måned hvor vi spejler os enormt meget i andre. Sådan har jeg det ihvertfald selv, og det kan være umådeligt frustrerende, uden at lyde som en anden julekyniker. For jeg knuselsker julen og alt hvad den har at byde på, i ubehagelige mængder endda. Men, jul og famile kan være en hård omgang, især fordi vi ikke altid vælger selv. Familie kan enten danne ramme for tryghed og positivitet eller modsat, nemlig tårer og tristhed. Jeg tror egentlig at de fleste familier kæmper med hver deres ting, som ingen andre ved noget om. Og at hver en familie har deres særheder, som gør den unik og speciel. Men hvor om alting er, så kom vi igennem julepresset og julehyggen, på den ene eller anden måde, og lige om hjørnet venter et nyt år.

Tænk en gang, om et øjeblik kan vi skrive 2017. Hvert år ved denne tid, står jeg med den samme ambivalente følelse. Nemlig et tilbageblik på året der gik, på både godt og ondt. Heldigvis er der altid noget at smile af, og i år fik jeg en af de helt store på opleveren – min to måneders tur til Asien. Det er snart et år siden, og jeg tænker tilbage på det som var det igår, med den vildeste sus i maven. Den ultimative bedste beslutning jeg nogensinde har gjort mig, og alle pengene værd, virkelig 😉 Alligevel kan jeg mærke, hvordan jeg bliver en smule følsom ved tanken om et nyt år. Status på året og tankerne kommer væltende. At jeg ved samme tidspunkt sidste år mente, at 2016 da måtte være MIT år (åbenbart ikke). Især i forhold til den der kærlighed, som er så fandens utilnærmelig, eller det kan ihvertfald føles akkurat sådan. Alt er relativt, og livets modvind gør os kun stærkere, det er jeg ikke et sekund i tvivl om. Men hey, hvis der skulle være en Gud (uanset hvad navnet måtte være), så vil jeg altså gerne have mine penge tilbage, for det er dæleme en ringe service han eller hun disker op med. Skulle en smule ekstra modvind virkelig være for meget at forlange? Nej vel? Jeg håber og tror at 2017 bliver fantastisk, mest af alt fordi at jeg bliver nødt til at tro på det. Ellers kan jeg lige så godt sende armene i vejret og give op. Og det vil jeg ikke. Jeg vælger at se glasset halvfyldt, også selvom det til tider kan føles svært og til ingen verdens nytte. Jeg vælger at se lyset for enden af tunnelen, finde glæde i de små ting og sprede en helvedes masse glitter på min vej. Jeg vælger at se det nye år som en bog med tomme sider, som jeg helt selv kan få lov at sætte mit præg på. Et spritnyt eventyr, hvor jeg kan invitere dem som jeg allerbedst kan lide. Nyt år, nye regler og en frisk start <3