Home Again!

 

I dag var en dejlig dag, sådan en rigtig solskinsdag, indeni bevares. For gråt var det altså når man sådan slog hovedet til højre og venstre. Jeg tog afsted, forholdsvis tidligt, og cyklede en lang tur ude i mit gamle hood, hvor dagens gøremål havde hjemme. Med musik i ørene smilte jeg over hele krydderen, da jeg nærmede mig mit gamle sted. Et sted som har en kæmpe og essentiel betydning for mig. Jeg følte mig pludselig hjemme igen. Selvom det er flere år siden, og selvom jeg egentlig føler mig godt og grundigt hjemme her hvor jeg befinder mig til dagligt. Det er det, der kan føles så surrealistisk, at ‘hjemme’ ofte er der hvor man har gode minder. Det var for mig der hvor det hele startede, eller næsten ihvertfald. Der jeg vandede mine allerførste planter for den allerførste gang – og der de selvsamme døde 😉 Det var der jeg var alene for allerførste gang, og mærkede hvordan det var, lige pludselig at kunne høre sine egne vejrtrækninger. Mutters alene. Og det var her jeg elskede og fandt kærlighed for allerførste gang. Et sted hvor jeg fandt mere end blot mig selv, nemlig en at elske. Sådan helt og ægte. Jeg slog vejen forbi og stoppede lige nede foran, ved nummer nutten! Køkkenvinduet stod på klem, og som jeg kiggede op, kunne jeg slet ikke lade være med at tænke på hvem der mon boede der nu. Og hvad den nye boks indeholdte. Jeg blev en smule følelsesladet, og blev stående helt tryllebundet i et par minutter.

At flytte hjemmefra er en helt særlig følelse, at man pludselig skal stå på egne ben og gøre sine egne erfaringer. At finde et arbejde, et studie og en hverdag og at finde en at dele den med. Altsammen noget jeg prøvede for ‘the very first time’. Der er sket tusind ting siden, på godt og ondt. Og jeg har så mange fantastiske minder.

Det er sjovt, eller finurligt om man vil, for igår læste jeg en artikel indeholdende et par linier, som har siddet fast i mine tanker lige siden. “Hvis man siger ja tak til at deltage i livets store tag-selv-bord, må man også være klar over, at det ikke er alle retter på buffeten der lige er ens yndlings. Og alt det man elsker, skal man på et tidspunkt – om ikke før, så ihvertfald når man dør – miste igen”! Og lige som jeg skrev denne strofe, sang Rasmus Seebach ”Gør dig klar til at miste, hvis du har tænkt dig at elske” i min radio.

Det falder jo sådan overvejende godt i spænd med den dag jeg haft haft i dag. For havd kan vi overhovedet forvente – alting, ingenting eller alt derimellem? Jeg elsker hvordan nogle ting muliggør andre, og at vi ikke ved hvad livet bringer os, før vi gør. Det er vel noget at det smukke, ikke sandt!?! For jeg anede jo på inden måde, hvor jeg ville befinde mig i dag, som jeg sad der i min gamle lejlighed, i den vildeste lykkerus. Men nogen gange, så forstår jeg det ikke helt. Livet altså. Jeg tror at alle har et brændende ønske om at opnå lykke og den helt store kærlighed ikke mindst. At blive elsket ubetinget for den man er, og ikke den man kunne være. Jeg tror og håber, at alle på et tidspunkt mærker denne. Det har jeg, Gud ske tak og lov, men ih hvor vil jeg gerne have lov at mærke den igen. I livet er der hundredevis af forskellige valg og fravalg. Og hertil endnu flere drejninger, når vi allermindst venter det, som gør os til dem vi er, og får os til at vokse. Jeg har ihvertfald lært en masse og jeg ville ikke være noget af det foruden!

Flyv lille fugl, ud i verden..

8639329903

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom