Jeg sidder i skrivende øjeblik med hovedet ned i telefonen, samtidig med at søde Rebecka ordner mit hår, inde hos Gunbrittcoiffure.
Det er tid til ændringer, bare de små af slagsen – but still. Men når man nu på 2. time er fastlåst i stolen, og føler sig en smule (meget) rastløs, så er der jo tid til at få skrevet en masse random noter i telefonen. Og kigge på de som allerede er skrevet. Og her er hvad jeg fandt. Tre søde ordsprog, som jeg ret godt kan lide, og som ovenikøbet får mig til at grine. At de ikke desto mindre er skide hamrende sande, det er en helt aanden side af sagen.
At prale bringer måske ikke lykke, men intet menneske, som har fanget en stor fisk, går hjem af en sidegade.
Det kan godt være jeg ligner en tepotte, men inderst inde er jeg altså et fadølsanlæg.
Græsset er ikke grønnere på den anden side, græsset er grønnest der hvor man vander det.
Jeg har selv taget det sidste til mig, fordi det er værd at efterleve – og fordi det er vigtigt, ikke altid at sammenligne alting.
Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom