Grøn er det nye sort..
I lørdags var jeg et smut (faktisk nærmere en heldagstur) med min søde veninde Julie og hendes mor i Bauhaus og Ikea. Jeg endte med at købe blomster i de fineste pink og lilla nuancer, som efterfølgende er blevet plantet og pynter nu fint på altanen, yay! (Så nu gælder det bare om at passe godt på dem). Udover dette købte jeg også nye altanstole, en masse planter og ler potter som giver et mere rå look. Jeg satser derfor stærkt på at solen vil begynde at skinne, så jeg kan komme ud og nyde min ‘nye’ altan hele sommeren!
Men men men, I skal ikke snydes for at høre om min intet mindre end fantastiske dag i går. Jeg var nemlig på Papirøen til Copenhagen Streetfood (kan klart anbefales) med en meget sød én! Vi satte os i solen og hyggede med vino. Bagefter købte vi lækker thaimad og nødt den sidste sol, inden vi atter sejlede tilbage til København – se det var en perfekt onsdag aften!! (Jeg er viiiiild med det).
Dejlig lille fredag aften til alle, og nyd at det allerede er weekend liiiige om lidt igen! 😉
Adiós amigas!
Ingen kommentarer endnu