Sådan her startede jeg denne solbeskinnede tirsdagmorgen, med lækker sommermorgenmad, og fine nye guldsandaler! Jeg fandt dem på tilbud til sølle 150 kr. i Pieces forleden og kunne simpelthen ikke styre mig – Jeg elsker vitterligt alt der skinner og som inkluderer glimmer, en drengepige bliver jeg vidst aldrig på den front 😉 Er de ikke fine? De fås også i sølv, Lige her. Jeg cyklede afsted mod kontoret, i disse herligheder og de er faktisk ret så behagelige at have på! Jeg er sommerglad og iført bare ben – og arme, for den sags skyld. I den forbindelse, vil jeg lige vise jer hvad der præger mit håndled og vise mine absolut yndlingssmykker, som jeg har på HVER dag! Kender I det, selvom hjemmet buner af fine smykker, så har man bare nogle favoritter som holder hver gang?
Det fine perlemors guldarmbånd er fra Moss Copenhagen, ligeledes er de fleste af mine ringe. Dog er den nederste med tre små fine sten (som I måske kan fornemme), fra Maanesten. Jeg køber ofte mine smykker selv, og nu når jeg sådan tænker over det, er det egentlig en lidt kedelig tanke! Men, når man ikke har en mand til den slags, så må man jo selv 😉 Jeg ville inderligt ønske, at jeg havde nogle arvestykker, som jeg kunne sammensætte med – og på den måde, have en masse dejlige mennesker og minder med mig hele tiden. Jeg må vidst hellere alliere mig med min søde familie (specielt min mor) og håbe, at der alligevel gemmer sig lidt <3
Rigtig dejlig solskinsdag til jer alle!