Du er her ikke, men du er her altid

RUN FOR IT

shutterstock_207726622-1

Som med så meget andet her i livet, kan man lynhurtigt komme til at køre træt i det der løb, og det er derfor vigtigt at holde motivationen højt. Jeg løber selv 3- 4 gange ugentligt og jeg elsker det. Det giver mig en følelse af velvære og ikke mindst en umådelig glæde. Det er min måde at koble fuldstændig af på, og jeg nyder stilheden og en masse gode sange i mine øre. For mig er det en væsentlig faktor at være sund, ikke altid og hele tiden, men som udgangspunkt. Jeg er hverken tilhænger af det, i mine øjne, alt for hypede mediebillede, hvor protein bliver sat op på en pedestal, eller en livsstil præget udelukkende af kulhydrater og ingen motion. Derfor går jeg meget op i at leve efter en gylden mellemvej, hvor målet er at være god mod sin krop, og på den måde få mere energi ved at holde sig i gang. Men selvfølgelig vil der være dage, hvor kroppen absolut ikke føles særlig medgørlig. Jeg prøver dog alligevel altid at komme afsted, også selvom det bliver en langsommere og kortere tur end normalt. Det holder nemlig motivationen oppe for mig, og på den måde tager den ene dag ikke lynhurtigt den anden. Det er helt klart et af de råd, som jeg selv synes er værd at tage til sig. Jeg løber for det meste mellem 5-7 km de dage jeg er afsted, mest fordi at jeg synes det er en passende distance tidsmæssigt, men helt klart også af sundhedsmæssige årsager.

Kan I mon gætte motivationsfaktor nummer 2? Her vælger jeg at spille mine penge på træningstøjet, som er enormt vigtigt for mig 😉 Ikke kun af udseends-mæssige faktore, men bestemt af fysiologiske årsager (og her taler jeg selvfølgelig om løbesko og sportsbh), som er en af de dyrere investeringer, men som tilgengæld er godt givet ud i det store hele. Jeg sværger selv til Asics, når det gælder løbesko, men jeg har hørt at de nye Adidas Boost skulle være helt fantastiske, og dem er jeg også selv ret så hooked på.

Det var bare nogen af mine små bitte råd. En tredje ting som man helt selv kan sørge for, uden at involvere hverken pengepung eller den helt store energi er, at have styr på sin musik. Jeg har altid haft en decideret løbeplayliste, men jeg er efterhånden begyndt at skifte mellem min trofaste DR Radio app og mine playlister. Jeg er blevet ret så vild med live streamingen som gør, at jeg også får en masse sjove indslag med på min vej. Passer det eksempelvis med Mads og Monopolet på P3 lørdag morgen, så er det stensikkert at jeg løber til det. Men sker det, at jeg løber til min helt egen blandselv godtepose, så vælger jeg ikke sange til bestemte træningspas mm. Næ nej, jeg vælger i stedet de sange som gør mig glad og som gør, at jeg får lyst til at give den gas hele vejen. Nogle sange er væsentlig langsommere end andre, men de formår alligevel at få mine ben deruda’. Det kan eksempelvis være til følgende:

♥ Shaka Loveless ft. Medina – Ud Af Mørket

♥ The Weekend – Can’t Feel My Face

♥ Page Four – Sommer

♥ Sam Smith – Lay me Down

♥ Karma – L.O.C ft. Burhan G

God løbetur og god torsdag –  jeg har har selv planer om at få gang i løbestængerne! 😉

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Du er her ikke, men du er her altid