You have been ghosted!

SMYKKER OG GODE FORMÅL

logo jpg

Jeg var igår til den lækreste brunch med tilhørende smykkevisning på Maude’s, som ligger i midten af strøget, tæt på Storkespringvandet. Det er simpelthen så yndigt et sted, som desværre ikke kendes af mange. Jeg har hørt mange tale om stedet med en vis undren, da jeg simpelthen ikke vidste, hvad det lige var det gik ud på. Men jeg fik fortalt, at det er er til selskaber og receptioner, hvor man simpelthen kan leje lokalet. Det vil jeg bestemt benytte mig af, lige så snart lejligheden byder sig. Det er jo helt perfekt til for eksempel barnedåb eller et mindre bryllupsselskab, ikke at nogen af disse to muligheder ligger lige om hjørnet for mit vedkommende, det tror jeg ihvertfald ikke. Men man skal jo som bekendt aldrig sige aldrig 😉

FullSizeRender

FullSizeRender-1Det flotte event blev afholdt af Jewelry & Love, og gik i sin enkelthed ud på, at en masse søde og dejlige kendte kvinder hver især har designet et smykke, hvoraf pengene går til helt særlige og forskellige, men gode, formål. Diamond’s are a girl’s best friend, og her må jeg altså give hende Marilyn ret, tænk sig en gang, at kunne kombinere glitter og glamour med velgørenhed, armen så er det altså ikke videre muligt for mig, at få mine arme meget længere op mod himlen. Jeg er simpelthen kæmpe fan af at kunne bidrage på en sådan måde. At kunne købe smykker, som oveni købet er utroligt smukke og bedårende, samtidig med at kunne hjælpe andre mennesker. Det er da win win så der batter i min verden! Endda i et prisleje hvor alle kan være med, ja I hørte rigtigt, selv os på SU. Det er da kun til at hoppe i sofaen af.

Smykkedesignerne som i dette tilfælde er 8 labre damer består af, Ann Lind Andersen, Hella Joof, Jackie Navarro, Lisbeth Østergaard, Mia Lyhne, Pernille Rahbek, Barbara Rothenborg og Annemette Djernæs. De har hver især bidraget med et ganske unikt smykke, som udstråler personlighed og dybde. Vi fik alle lov til at vælge et smykke inden vi igen forlod det meget yndige lokale, som lignede det fineste dukkehus, på den fede måde altså! Jeg ville ønske jeg kunne bo der. Wow, der var lange flotte gardiner og en udsmykning ih så fin. Nå, men efter at have tænkt nøje og vendt og drejet alle de mange juveler, valgte jeg til sidst et guld armbånd designet af Pernille Rahbek. Det er utrolig enkelt med en lille knude foroven, som minder mig og lykke og sammenhold. Jeg glæder mig meget til at modtage det, og tanken om at jeg har været med til at støtte TUBA, som er Pernilles helt store mærkesag, gør mig glad, som er terapeutisk rådgivning for unge i alderen 14-35 år, som er vokset op i et hjem med alkoholmisbrug, ja det gør mig meget glad. Der er 7 andre mærkesager, udover ovenstående, heriblandt Alzheimer, Unicef og Kræftforskning, til de som de vil støtte noget bestemt. Jeg har selv haft flere af de ovenstående ting tæt inde på livet, og vil derfor meget gerne sprede det helt fantastiske budskab i dette indlæg.

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

You have been ghosted!