MOVIENIGHT OG 1. SEPTEMBER
Jeg var i går inviteret til forpremiere på den nye film ‘Krigen’ hos Nordisk Film, som er til at se den kommende uge i biograferne rundt i landet. Søde Camilla aka. Blondetoner, havde været så sød at tage mig under armen. Filmen er instrueret af Tobias Lindholm, som også står bag ‘Kapringen’ og handler om soldaten Claus (Pilou Asbæk), som er udstationeret i Helmand i Afghanistan. Claus er kompagnichef og sammen med sine mænd, står han til at træffe en altafgørende beslutning. Alt i mens, man ser hverdagen hjemme hos familien, hvor konen og hans tre børn prøver at få en hverdag til at fungere, på godt og ondt.
Det er virkelig en dansk film, når den er allerbedst. Jeg har i mange år ikke været særlig betaget af danske film, mest fordi jeg syntes, at de ikke var særligt nærværende, og fordi at at de ikke levede op til de, til tider, detaljerede amerikanske af slagsen. Men hey, det er jo også et noget større land at hamle om med helt generelt, I know that, og som bekendt er det jo heller ikke størrelsen der er gørelsen. Derfor begyndte jeg at give de danske film en chance på ny. Hvis jeg skal være fuldstændig ærlig, så må jeg nu indrømme, at det går bedre og bedre, og jeg er blevet ret betaget af de danske film som pryder det danske marked. Og ‘Krigen’ er bestemt ingen undtagelse. Både inden og efter filmen var vi så heldige, at have Tobias (instruktøren red.) klar til at fortælle om filmens virkemidler, og jeg er meget betaget af den måde som han har valgt at instruere på. Det gør at jeg som modtager bliver ramt, ramt af noget helt unikt og menneskeligt, nemlig følelser. Filmen formår at vise flere aspekter af livet som soldat, da der ikke udelukkende fokuseres på livet i Afghanistan, men derimod også livet hos familien, og dét at tage hjem. En slags flervejs påvirkning, som giver en helt speciel fortælling, og ja så spiller Pilou jo ganske fantastisk endnu en gang! Jeg tager hatten af. Klart anbefalelsesværdig, meget endda. Udover at aftenen i sig selv var ganske fortræffelig, med kolde colaer der i sæderne, så mødte jeg også nogle nye ansigter, nemlig de sødeste bloggerpiger. Hold da op hvor er vi mange efterhånden, og ja jeg siger altså ‘vi’, selvom jeg er den nye pige i klassen, for betegnelsen som blogger må da stadig være gældende 😉
Kalenderen siger nu officielt den 1. september, og jeg kan simpelthen ikke forstå hvor sommeren blev af. Tiden går for stærkt, ihvertfald i et land som Danmark med en noget kort sommerperiode, og en alt for lang og kold vinter. Men det skal nu ikke hindre mig i at smile, date og danse alligevel, det bliver dog måske bare med en varmere trøje og langebukser, i stedet for bare ben 😉
Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom
Ingen kommentarer endnu