Shopaholic på fri fod

STILHED og TOMHED

sex-bomb

Der har atter været en kende stille på bloggen, men det er altså ikke med min gode vilje at jeg har ladet dette ske. Jeg har haft nogle off-dage, hvor jeg har haft mange ting om ørerne, og derfor ikke havde meget (fornuftigt) at sige. Og mig bekendt, så skal man vidst hellere tie, i sådanne situationer 😉 Jeg går lige nu igennem en ret hård periode af mit liv, men som så mange andre, så skal jeg stadig huske at leve. For livet er altså kun til låns. Jeg har oplevet kærestesorg, som jeg til dels stadig kæmper med, sygdom tæt inde på livet, som er så utrolig hårdt at være vidne til. At se et menneske, som betyder alt for en, bukke under for mørke kræfter så at sige, det er ikke særlig rart. Slet ikke når det er en person, som man vil gøre alt for, men samtidig er magtesløs som en i pokker. Vi går alle rundt med ting vi kæmper med, og de ting skal selvfølgelig bearbejdes. Men nogen gange er det nødvendigt også at bide i det sure æble og gå en anden vej. When nothing goes right, go left. Det er ihvertfald det mantra jeg prøver at leve efter, for at jeg kommer igennem de mindre sjove dage. Her prøver jeg at gøre noget godt for mig selv, som for tiden vidst har været shopping, boligindretning og lækre fyre på instagram, hah 😉 Ikke for at glemme mine søde veninder og familie, som altid blot er en opringning eller et besøg væk. Der er virkelig brug for opbakning, når man sidder i saksen, det kan jeg mærke. Det er ihvertfald til at mærke, hvem der for alvor har ens ryg, når lokummet brænder på, so to speak! Åbenhed og kommunikation er for mig vejen frem. At turde fortælle åbent og give slip, når behovet er der nuvel. At turde græde, synge, grine eller hvad end der skal til. Sorg er en underlig størelse, som aldrig er den samme. Sorg kommer i forskellige størrelser ligesom alt andet her i livet, men nogen gange er det altså en overordentlig bølge som rammer én, mens man allermindst venter det.

Med håbet om en fantastisk mandag, og skøn efterårsuge til alle, vil jeg nu hoppe i løbeskoene, sætte god musik i ørerne, og tage ud i den store verden! Det kan ihvertfald få mine tanker et andet sted.

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Shopaholic på fri fod