Den der kærlighed.. hvorfor er det så hulans svært?

Alle der nogensinde har set eller stødt på Gossip Girl kender vidst til både Chuck bass, Nate Archibald og Dan Humphfrey. Og hvem ville nogensinde sige nej til en eneste af disse herrer? Desværre er jeg hverken frøken Blair – eller Serena, så det bliver nok sværere end som så. Udover deres fælles good-looking, er de tre vidt forskellige fyre med hver deres personlighed og karakteristika. Alligevel tiltrækker de alle noget i mig, men det er jeg sikkert ikke alene om 😉

Dan er sød og charmerende, med hjertet på rette sted. Også er han er trofast og en god ven. Et egenskab jeg sætter højt i et forhold, som skal baseres på især tryghed, kærlighed og betænksomhed.

Chuck derimod er en værre én (do I need to say more), som ikke er lige så følelsesmæssigt involveret (i starten ihvertfald), men med tiden bliver stærkere og stærkere i kærlighedens navn. Nøgleordene må her være eventyr og mystik, noget som Blair ganske rigtigt bliver draget af – og egentlig også jeg selv. Kærlighed som ikke kun er dejligt og rart, men også spændende. Dog ved jeg ikke, om denne slags kærlighed alligevel ville blive noget trættende i længden.

Sidst men ikke mindst, er der Nate. Skolens flotte fyr, med en personlighed som er mere lig Dan’s end Chuck’s. En fyr som holder på sine ord. Han hjælper sine venner uden undertoner, konkurrencer eller spil – når GG altså ikke har været på spild 😉 Her kommer spørgsmålet til en million så, hvilken kærlighed er bedst? For der er vidst ingen garanti når kærlighed er på dagsordenen. Det er aldrig nogensinde til at vide sig sikker, det har jeg, med tiden, for alvor fundet ud af. Kærlighed er som mennesker, komplet forskellig og uden facit. En lang proces som kan veksle fra tid til anden. Det er ikke nødvendigvis enten/eller, for kærlighed er forudsigelig og foranderlig. Ligesom tiden. Den kan gå hurtig eller langsomt. Men er aldrig meningsløs. For mig er kærlighed en blanding af spænding, eventyr og venskab. Og hvis det er muligt inden alt for længe, så er jeg den første til at melde mig. Måske det alligevel er lettere end som så, men det må tiden vise. Jeg synes ihvertfald det er svært, og jeg kan mærke en frustration helt fra hovedet og ned i tæerne. Hvorfor er det så sådan, og er vi måske bare for kræsne, eller for utålmodige?

Gambling er der ihvertfald nok af, men når jeg finder den kombination jeg ikke kan leve uden, så satser jeg alle mine jatoner. Og indtil da vil jeg lade universet tale for sig. For en ting har jeg lært, man kan ikke skynde på kærlighed <3

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom