Eventyr og alt derimellem..

Hverdagens små glæder..

Saturday-586x330

Det er lørdag og endnu en uge er gået, hurtigere end den plejer – eller sådan føles det ihvertfald. Mads og Monopolet spiller i mine ører, og jeg ligger nu i sengen og slapper af for fulde drag. Det er enormt tiltrængt at kunne sove længe, og tage dagen i lige akkurat det tempo som jeg allerhelst vil. En uge med planlægning, pakkelister og indkøb af de nødvendige ting, som jeg skal have med mig på min lange rejse. Der er godt mange ting at holde styr på, når man skal være væk i to måneder. Av min arm 😉

Ugen har budt på mange forskellige ting, eksempelvis et besøg på Louisiana med min søde veninde Julie. Dette kan i den grad anbefales, men skynd jer for det slutter allerede i morgen, søndag den 24. januar! Udstillingerne af Yayoi Kusama er så fine, og der blev taget tusindvis af billeder af de mange rum sprængfyldt med prikker i forskelliger farver. Kunst som på mange måder passer til nutidens måder at forholde sig til det på, nemlig æstetik som gør det muligt at bevæge sig i – og tage billeder til Instagram naturligvis 😉

IMG_4414

FullSizeRender
Dog formår hverdagen en gang i mellem at stråle helt på egen hånd, uden at jeg eller andre skal have en finger med i spillet – og det er nu ret finurligt. Onsdagen viste sig nemlig at være en dag som spillede på alle tænkelige måder, bogstaveligt talt. Og det sætter jeg pris på i en måned som denne. I modsætning til sommeren hvor det meste kører helt af sig selv.

Dagen startede egentaget som de fleste andre, jeg tog på arbejde og hyggede mig med børnene udenfor i sneen det meste af dagen. Det er utroligt som man kan blive et barn igen når sneen daler – og i en børnehave er det ganske tilladt med sneboldskamp og kælkning dagen lang. Som afslutning på eftermiddagen fik jeg tidligere fri, hele 20 minutter faktisk. Bagefter drog jeg mod Frederiksberg centret, hvor den skulle stå på sommerferietøj-shopping. Og det er altså ikke helt nemt i januarmåned, hvor det bugner med striktrøjer, vinterstøvler og dunjakker, men jeg klager dog bestemt ikke over at skulle rejse på fredag 😉 I kampens hede faldt jeg over en skjorte som har været under luppen længe, men denne gang på udsalg! Og til hele 50 procent endda – den røg derfor under armen og med mig hjem. På hjemvejen forløb trafikken som den skulle, og da jeg havde handlet spillede min yndlingssang netop i radion! 😍 Jeg elsker dage som disse. I bund grund handler det om at fortsætte den positive spiral, på den måde er det altså en del nemmere at være glad og positiv. Jeg vil ihvertfald gøre mig for at denne lørdag kan forløbe lige så fandens fantastisk. God lørdag og god weekend!

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Eventyr og alt derimellem..