Cambodia calling og ny yndlingsgenstand..

Abestreger og alt derimellem…

image

Det hele startede fredag aften, hvor jeg smed min ret så upraktiske taske på skulderen, (note to self: køb turrygsæk), og begav mig afsted til Siemriep sammen med mine nye dejlige bekendtskaber her og mine i forvejen tre rejsekammerater. Her skete så en vældig dramatisk episode – for mig at se ihvertfald 😉

17 søde mennesker fra vores hustle, Starhouse, tog natbussen til et sted som i mine øjne er intet mindre end fantastisk. En by som er så sprudlende, eksotisk og fyldt med hyggelige markeder overalt! Dette gjorde vi for at se det helt unikke Angkor Wat, og ikke mindst resten af det store tempellandskab. Vi nåede lige akkurat solopgangen ved ankomst, og selvom vi var trætte som ind i helvedr, så var det bestemt det hele værd. Smukt og fortryllende!

image

De pågældende dage brugte vi on and off på både templer, shopping, lækker mad og cocktails. Men, men, men, da vi så kiggede forbi Angkor Wat dagen efter skete der så denne såkaldte abesstreg som overskriften hentyder, og som førte til noget af et abeskrig om man vil. En abe sad mutters alene, hvortil to af os prøvede at gå lidt tættere på for at lege paparazzier i marken. Lige indtil, at jeg til min helt store overraskelse blev modtaget af en mildest talt sur abe, som på ingen måde havde tænkt sig at agere linselus for hverken mig eller nogen andre. Istedet for at ignorere og kigge den anden vej, valgte den at springe i min retning. Jeg havde på daværende tidspunkt stadig min iPhone i hånden, og var yderst bange for at den muligvis kunne finde på at nappe sådan en spændende genstand ud af hånden på mig, som aber hernede er bedst til. Jeg knuede den derfor tæt i min håndflade, alt i mens jeg skreg for mit liv og løb hvad der føltes som 500 meter med en abe på nakken. Her sad 3 søde veninder, plus en hulans masse turister og grinte højlydt af mig, og helt ærligt, så kunne jeg altså også godt se det sjove i situationen – efter jeg igen var i trygge rammer altså. For det må da have set hamrende sjovt ud, høhø. 😉

image

God tirsdag eftermiddag, jeg vil nyde de sidste 5 dage her i Cambodia inden turen atter går videre til Vietnam. Jeg er ikke klar, for jeg er blevet ret forelsket i stedet, men jeg glæder mig til endnu flere oplevelser den næste måned.

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cambodia calling og ny yndlingsgenstand..