I don’t like. I love love love it.

Jeg elsket at være forelsket, jeg er forelsket i følelsen, i forelskelsen, simpelthen. Det er en ren lykkerus, og jeg higer efter den, og tror på at den med tiden nok skal komme under huden på mig igen. Det skal den. Og jeg er faktisk slet ikke i tvivl, for jeg kan ikke undvære den. Også selvom det kan være svært når ens hjerte bliver knust, og fremtiden for en stund pludselig ser sort ud. Den person som man har delt sine inderste tanker med, og som forinden var en del af ens fremtid, alligevel ikke er ‘the one’, så skabes der, for de fleste vil jeg tro, en følelse af fortabthed. Tanken om at skulle starte forfra med en ny person, det gør mig en smule bange. For selvom ‘de kloge’ siger at der er en til os allesammen, så kan det alligevel være svært. For hvor hulan er han så henne? Der er millioner derude, i den store vide verden – men at lade sig nøjes, det er det sidste jeg ønsker. Skal det være, så lad det være! En flirt hist og her det er en ting, men forevigt der vil jeg ikke nøjes. Ikke i min vildeste fantasi. Men, man kan som bekendt ikke skynde på kærlighed og der er intet andet for, end at lade tvivlen komme skæbnen til gode, for det er trods alt den der ryster godteposen i sidste ende. Det tror jeg på, inderst inde ihvertfald 😉 

Jeg hører ofte folk dele vandende ved enten at sige sætninger som, har du fundet en?, eller det helt modsatte nemlig, at det er vigtigt at kunne være alene, og ikke være afhængig af en mand. Og egentaget, så vil de allesammen jo bare os, (og her hentyder jeg til alle os singler), det allerbedste, men det kan være umådeligt frustrerende at høre. Begge dele faktisk. Jeg kan kun være helt enig, for det er godt og sundt at kunne være alene, og derved lære at det er fuldstændig okay. Men, bare fordi i vi kan, er det så ensbetydende med at vi vil? For mig er det fedeste i verden kombinationen mellem alenetid og tid sammen med andre, uanset relationen. Men jeg kan nu ikke undvære ham der Mr. Right, som jeg leder efter med lys og lygte – tålmodigheden kommer af og til på lidt af en prøve, høhø. For når man først har smagt på den der kærlighed, så er det altså som en afhængighed, muligt at leve uden, men fandens hårdt og ikke særlig behageligt.
Jeg vil slutte af med et tilråb til alle singler derude, om at satse alt, og aldrig give op. Jeg håber at finde en som vil have mig, helt som jeg er. Én som er god for mig, og som har lyst til at blive hele livet. Så jeg igen kan blive helt forgabt, og fortabt uden, og sige at jeg fucking elsker ham!

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom