Kærlighed eller ej?

Fy fan, hvor er vores samfund bare blevet mistroisk og kynisk.  Ja sådan bliver jeg simpelthen nødt til at udtrykke mig til at starte med!

Egentaget kan jeg jo godt forstå det, med al den grusomhed ‘out there’, det kan jeg virkelig.  Men derfor skal vi passe på, at alting ikke bliver målt og vejet – vi tænker så det knager, i stedet for at bruge vores heltigennem sunde fornuft.

For noget tid siden, mødte vi alle overskriften som stillede spørgsmålstegn til børn og deres forhold til deres pædagoger. Mænd er i forvejen særligt udsatte i institutioner, idet der ligger en kæmpe farerisiko ved at børnene sidder på skødet af sådanne skikkelser (ironi kan forekomme)! Mennesker som arbejder med børn, grundet en passion, og mission om at skabe trivsel og glæde. Jeg væmmes nærmest ved tanken om, at nogen mennesker/forældre ude i det ganske land mener, at det burde forbydes at vise kærlighed i form af både kys og kram. Burde vi for alt i verden ikke sprede kærlighed i alle afskygninger? Og her taler jeg om den reneste form, uden nogen form for afstikkende ubehag, som er en sjældenhed hvis I spørger mig.  Og jeg forstår virkelig godt at der er tale om børn, som vi for alt i verden skal beskytte mod forfærdelige hændelser. For ja, der vil altid findes sindsyge mennesker med ubehagelige tanker, men jeg håber og tror, at de ikke arbejder sådanne steder. Når det så er sagt, så synes jeg vi skal passe på børn anno 2016. Passe på at de ikke ender med et fuldstændig forskruet billede af livet og næstekærlighed. En komplet forkert måde at handle – og danne relationer på. Kærlighed bør være i højsædet, og jeg mener netop at børnene bliver frarøvet utrolig meget kærlighed og omsorg ved netop at stille spørgsmål til disse ting.

Jeg vil hjertens gerne eksponeres, – og ikke mindst omfavne dem jeg holder af,  med kys og kram i ubegrænsede mængder. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i den tanke, at der er nogen som mener at deres børn ikke må være for tætte på pædagoger og andet personale. Især fordi jeg selv har arbejdet i faget i mange år, og aldrig nogensinde har tænkt over – eller overvejet det forkerte i at vise alle børn omsorg og kærlighed. Og ja, jeg er enig, kærlighed kan vises på mange 117 forskellige måder, med tusind af nuancer – men jeg mener, at det  er en basal og grundlæggende ting i mennesket at vise kærlighed via handling (for de fleste)! Én ting er at kysse på munden, som måske er forbeholdt familie og venner, men et uskyldigt kys på kinden, det ser jeg intet galt i. Børn afspejler sig i voksne, og kan mærke når nogen holder af dem, og tager sig af dem – og måske er det bare en del nemmere når der er kys og kram involveret.

Størstedelen af barnets vågne timer foregår i institutionen, hvorfor det ville være umenneskeligt, at der fra 7-17, ikke bliver vist nogen form for ekstraordinær kærlighed til barnet. I et modsvar på Facebook skrev en kvinde nogen ala: “Hvis en pædagog skal skifte min søns lortebleer i løbet af dagen, så har hun altså også krav på at kysse ham på kinden og kramme ham”. Og hvor er det rigtigt, ligesom alt andet, gider man da ikke KUN have lorte-tjansen!

God aften! XX

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom