Kærlighed eller ej?

Hjelm eller hjerneskade – hvad er mest cool?

Hövding-cykelhjelm-1024x680

Vi ved det allesammen, at vi i realiteten burde køre med cykelhjelm (eller den nye smarte airbag, som ses på ovenstående billede ;)) – specielt hvis vi nu bruger vores sunde fornuft, og den der ting vi har på øverste etage. Det paradoksale er jo egentaget, at vi ikke længere kan bruge øverste etage, hvis uheldet er ude. Jeg har længe overvejet – hør mig lige, hvor fjollet og dum har man lov at være ‘OVERVEJET’? Når jeg ser mine egne ord her foran mig, sort på hvidt, så er det jo klokkeklart at jeg bør få fingeren ud og komme igang. For min egen skyld, no more, no less.

Især efter jeg igår morges, i den værste myldretid ever, kørte afsted på min cykel, hvortil jeg ser en ung kvinde sidde ud til vejen lidt længere fremme. Jeg blev øjeblikkeligt klar over hvilken episode onsdagen havde bragt hende. Med en hånd til et blødende kranie, to kvinder ved hendes side og en væltet cykel. Jeg fik en klump i halsen og ikke desto mindre, en tåre i øjenkrogen. Jeg kunne se hvordan de to kvinder tog sig af hende, og forsatte derfor på min vej – dog i et langsommere tempo end normalt. Trafikken gik helt i kludder, både cyklister, fodgængere og billister, som ikke gjorde situationen lettere overhovedet. Jeg overvejede i selvsamme sekund at trække cyklen resten af vejen, eller helt at vende om. Et chok sad i mig, så voldsomt at jeg ikke længere kunne tænke klart.

Tænk hvad en skide hjelm, ja undskyld mit sprog) kunne have gjort i denne situation. Jeg skal ikke være bleg for at indrømme, at jeg inderligt håber at det bliver lovpligtigt at bære hjelm præcis som det er i Sverige, for desværre er de fleste af os slet ikke voksne nok til at adskille idioti og lækkerhed. Eller hvad der nu en gang tricker os til denne manglende forstand. Jeg skal ihvertfald investere i en hjelm hurtigere end hurtigt – og heldigvis kan man endda købe de der fine skaterhjelme som faktisk er skide flotte. Kan vi ikke allesammen love hinanden at investere i sådan en fætter, for jeg vil hellere investere i mit liv end at miste det.

Rigtig god dag derude, og tænk jer nu lige om en ekstra gang inden I drøner ud i trafikken. Vi skal nok nå det hele.

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kærlighed eller ej?