Frank Ocean sagde det, jeg tænkte det og nu poster jeg det! Hvad kom først, hønen eller ægget? 😉 Mennesker krydser konstant vores vej gennem livet, ja faktisk hver evig eneste dag! Der er dem som fylder vores liv med kærlighed, i den ene eller anden forstand. Det kan være for altid, eller for en periode. Det kan være en måde hvorpå vi bliver klogere på os selv – eller på vores vej i livet. I medgang eller modgang, eller begge dele. Jeg har selv erfaret lidt af hvert. Nogle relationer som jeg troede skulle vare ved, men som havde planlagt en anden rute end mig, og det gør ondt. Det gør ondt, når man ikke selv bestemmer om personer skal forblive en del af sit inderste. Det er her man virkelig skal gøre op med sig selv, hvordan man kommer videre. Kommer videre uden dem eller den. Ham eller hende. Jeg har allerede skrevet lidt om at miste, men noget andet er at miste en stadig levende person. En person der frivilligt har valgt at gå. Eller én som er blevet gået fra. Én som man har elsket, holdt af, eller grint med, og som ikke længere er der. Ikke lige her, men derude et sted. Derfor er det en vigtig, men fandens svær, lektie, at takle det på en sådan måde, at det stadig kan give mening. Vigtigheden i, at personer eksempelvis har bidraget med noget lærerigt, og at det måske aldrig var meningen at det skulle vare for altid.
Jeg prøver dagligt at takle problematikker og dårligdomme med et smil, at huske på de ting som livets hårde spark har lært mig, og hvad jeg er kommet ud med på den anden side. Nogle ting har gjort mig stærkere, mere tænksom og klart mere bevidst om hvad jeg vil med livet, eller forventer af livet. Vi får alle knobs på den ene eller anden måde, det er jeg sikker på. Og jeg tror også at de fleste af os har deres egne problemer af slås med, uanset anciennitet og størrelse. Dog håber jeg, at alle kommer ud på den anden side, og at vi alle får mindre at kæmpe med og mod, som tiden den går. For når man sidder i saksen, kan det være uendelig svært at forgive at tro på guldet for enden af regnbuen. Sådan har jeg det ihvertfald. En ting er dog sikkert, de fleste af os har som børn og gennem vores opvækst hørt om den grimme ælling som blev til en smuk svane, tornerose der vågnede fra hendes søvn og Askepot der fandt prinsen på den hvide hest, eller egentlig var det vel omvendt. Desuden fandt han jo sådan set bare hendes sko, men nok om det 😉 Hvis vi knytter os bare en smule til det, og implementerer drømme, håb og tonsvis af glitter (ikke for meget leverpostej) i vores hverdag, så skal det hele forhåbentlig nok gå. Det tror jeg ihvertfald på.
God aften herfra sygesengen, hvor en roman af poetiske tanker strøg over skærmen. Jeg vil smutte i seng, ja og det var så den lørdag! G o d n a t ! <3