Kærlighed eller ej?

mor_kysser_barn_-_colourbox

Fy fan, hvor er vores samfund bare blevet mistroisk og kynisk.  Ja sådan bliver jeg simpelthen nødt til at udtrykke mig til at starte med!

Egentaget kan jeg jo godt forstå det, med al den grusomhed ‘out there’, det kan jeg virkelig.  Men derfor skal vi passe på, at alting ikke bliver målt og vejet – vi tænker så det knager, i stedet for at bruge vores heltigennem sunde fornuft.

For noget tid siden, mødte vi alle overskriften som stillede spørgsmålstegn til børn og deres forhold til deres pædagoger. Mænd er i forvejen særligt udsatte i institutioner, idet der ligger en kæmpe farerisiko ved at børnene sidder på skødet af sådanne skikkelser (ironi kan forekomme)! Mennesker som arbejder med børn, grundet en passion, og mission om at skabe trivsel og glæde. Jeg væmmes nærmest ved tanken om, at nogen mennesker/forældre ude i det ganske land mener, at det burde forbydes at vise kærlighed i form af både kys og kram. Burde vi for alt i verden ikke sprede kærlighed i alle afskygninger? Og her taler jeg om den reneste form, uden nogen form for afstikkende ubehag, som er en sjældenhed hvis I spørger mig.  Og jeg forstår virkelig godt at der er tale om børn, som vi for alt i verden skal beskytte mod forfærdelige hændelser. For ja, der vil altid findes sindsyge mennesker med ubehagelige tanker, men jeg håber og tror, at de ikke arbejder sådanne steder. Når det så er sagt, så synes jeg vi skal passe på børn anno 2016. Passe på at de ikke ender med et fuldstændig forskruet billede af livet og næstekærlighed. En komplet forkert måde at handle – og danne relationer på. Kærlighed bør være i højsædet, og jeg mener netop at børnene bliver frarøvet utrolig meget kærlighed og omsorg ved netop at stille spørgsmål til disse ting.

Jeg vil hjertens gerne eksponeres, – og ikke mindst omfavne dem jeg holder af,  med kys og kram i ubegrænsede mængder. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i den tanke, at der er nogen som mener at deres børn ikke må være for tætte på pædagoger og andet personale. Især fordi jeg selv har arbejdet i faget i mange år, og aldrig nogensinde har tænkt over – eller overvejet det forkerte i at vise alle børn omsorg og kærlighed. Og ja, jeg er enig, kærlighed kan vises på mange 117 forskellige måder, med tusind af nuancer – men jeg mener, at det  er en basal og grundlæggende ting i mennesket at vise kærlighed via handling (for de fleste)! Én ting er at kysse på munden, som måske er forbeholdt familie og venner, men et uskyldigt kys på kinden, det ser jeg intet galt i. Børn afspejler sig i voksne, og kan mærke når nogen holder af dem, og tager sig af dem – og måske er det bare en del nemmere når der er kys og kram involveret.

Størstedelen af barnets vågne timer foregår i institutionen, hvorfor det ville være umenneskeligt, at der fra 7-17, ikke bliver vist nogen form for ekstraordinær kærlighed til barnet. I et modsvar på Facebook skrev en kvinde nogen ala: “Hvis en pædagog skal skifte min søns lortebleer i løbet af dagen, så har hun altså også krav på at kysse ham på kinden og kramme ham”. Og hvor er det rigtigt, ligesom alt andet, gider man da ikke KUN have lorte-tjansen!

God aften! XX

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom

Når musik kan trylle! 

tumblr_static_tumblr_static_3s57178l5j0gs8cckos8ggso8_640Jeg har altid været storforbruger af det der musik, og lyttet til alverdens sange og kunstnere gennem mine unge teenageår, og jeg gør det stadig. Jeg kunne bruge flere timer hver aften bare på at sidde og lytte til musik og se musikvideoer på mit barndomsværelse. Hver en følelse kom til udtryk, hvad enten jeg var glad, ked af det eller noget helt tredje, og jeg elskede det. Det var en stund, en tid og et rum som var mit og kun mit. Et sted jeg kunne koble af og mærke efter. Mærke dagen og sunde mig til endnu en af slagsen den følgende dag. Det er noget jeg stadig gør meget brug af, kun undtaget, hvis jeg er overordentlig optaget er serie eller andet spændende.

Jeg har de sidste aftener, eftersom jeg ikke har flere serier at følge med i, brugt ekseptionelt meget tid på denne interesse, og jeg nyder det. Lige for tiden hører jeg Joey Moe på et nærmest pinligt niveau, mest af alt af den grund at jeg hører ham på repeat, kun afbrudt af to-tre andre kunstnere. Især hans nye single ‘Smukkest på en søndag’, fylder mine ører, fra jeg cykler til arbejde om morgenen til om aftenen – lige inden jeg skal sove. Joey Moe har altid fyldt meget i min verden. Udover hans enormt fine stemme, som er en blanding af det rå og det ultra bløde, så emmer han altså af charme. Hvis jeg skulle vælge at date en kendt, så ville jeg altså sætte mine penge på ham, helt uden tøven!

Men, når jeg alligevel vælger at høre noget andet, så satser jeg fuldt og fast på den nye single ‘Bedre end Rihanna’, sunget af Citybois. Det hele startede med Backstreetboys, N’sync og Westlife i de spæde halvfemsere, og hvem kan nogensinde slå dem? Ingen, aldrig, næ nej. Men, der er jo så sket det, de sidste par år, at der er kommet flere og flere unge mænd på banen – og jeg er vild med det. Musikmæssigt dog! Høhø 😉

Først var der Justin Bieber, som ikke er røget ud endnu, for mit vedkommende ihvertfald. Jeg er stadig fuldstændig nede (Mette) med ham og hans sange ikke mindst, som blandt andet kendetegnede mine to måneder i Asien, hvor han hver dag vækkede mig på sengekanten, så at sige. Og tre andre piger, som efter sigende blev næsten lige så vilde med ham, sorry not sorry, høhø! Nu er der så bare sket det, at jeg er blevet ret vild med de der unge drenge, også kaldet CityBois, og den havde jeg altså aldrig i min vildeste fantasi regnet med. Mest af alt, fordi helt unge teenagepiger skriger i vildensky efter dem, og den gruppe mener jeg trods alt ikke længere at være en del af. Men åbenbart, dog uden skrig, men med massere af skrål. Når man så ovenikøbet har verdens mest fantastiske niece på 14 år, så smitter sådan noget altså af på mosteren, det gør det. Og jeg elsker det, for så følger jeg stadig med i hvad der rør sig (uden at lyde helt gammel, men de ting går altså stærkt), og så er stadig en del af det der hyggelige teenagefnidder, som jeg savner lidt, hvis jeg nu skal være sådan helt bundærlig.

Lidt som den gang, hvor det var min mor som var i den båd, og var med på beatet, fordi hun hørte alt det nye før alle andre. So to speak. Sådan har jeg det lidt nu, jeg er hende der altid er et skridt foran i forhold til nye tendenser i musikverden. Det er fedt. på den måde får jeg konstant opdateret min musik. TAK til Cassandra <3

God onsdag derude, jeg vil nyde min fridag med alt det som jeg har allermest lyst til!

Husk at I atid kan følge min blog på bloglovin og instagram @Isabellafrom